Fru Nielsens Hverdag header image 1

Et koldt bad

Skrevet onsdag d. 19. august 2020 kl. 13:23 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

Jeg købte for nok snart et år siden et lyserødt badekar.

Det var hele tiden meningen, at jeg ville tage karbad, men jeg kom aldrig i gang.

Skumbad er købt, så det skal bruges … måske en dag til efteråret?

fruNielsen i det lyserøde badekar

Jeg fik dog badekarret taget i brug for godt en uge siden. Jeg satte det på terrassen og fyldte det med koldt vand, håndværkeren tilsatte nogle spande varmt vand, og så hoppede jeg i karret.

Det er bare det bedste at blive kølet af, når temperaturen nærmer sig og af og til runder 30 grader, og jeg kunne få prøvet min nye badedragt i sit rette element. Jeg er fan 💖

Jeg kommer med en ny opdatering, når det bliver afprøvet indendørs, jeg kan fx fortælle, om det overhovedet kan stå i badeværelset og om døren måske kan lukkes samtidig. Der findes så mange gode spørgsmål.

4

→ 3 kommentarer

For meget og for lidt

Skrevet mandag d. 17. august 2020 kl. 10:00 og gemt i: [fru Nielsens helbred]

Siden jeg begyndte at få vanddrivende medicin, har jeg været meget påpasselig med at drikke nok.

I denne tid hvor vi har haft meget høje temperaturer, har jeg drukket meget – men åbenbart for meget.

Lørdag aften, da jeg lavede salat ved 18-tiden, fik jeg det virkelig dårligt. Utilpas, kvalme, brandvarm men frøs, kolde arme og ben mm. Jeg troede, at det var varmen, så jeg gik ud i skyggen med vand og en kold klud til panden, og jeg fik det bedre. Om aftenen var jeg ekstremt træ, og gik i seng 20.30, jeg vågnede hurtigt og var endnu mere utilpas end før. Jeg drak mere vand, brugte en kold klud, og så tissede jeg usandsynligt meget. Om morgenen kunne jeg se på mine hænder, at de var helt udtørrede, og så dæmrede det i min tågede hjerne, at man kan miste salte i kroppen, jeg googlede og kunne se, at symptomerne var præcist som min nats utilpashed. Jeg havde endda fået lidt krampe i benet. Så søndag spiste jeg en halv pose chips, og drak en hel del mindre, og sikke en forskel. Jeg kan mærke, at jeg nok har drukket for meget vand i længere tid 🙄

Du er et fjols fru Nielsen

[Læs resten af indlægget →]3

→ 2 kommentarer

Nu med gasgrill

Skrevet søndag d. 16. august 2020 kl. 16:28 og gemt i: [haven]

Lasse har altid været af den faste overbevisning, at gasgrill ikke duede.

Maden ville smage kogt i stedet for grillet osv i samme duer 🙄 hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg enig med ham 🤭

Sidste år fik jeg ham overbevist (jeg havde læst, at maden smagte ok) sidst på sommeren, men på det tidspunkt var den grill vi VILLE have udsolgt.

I år var sommerferien overskyet og regnfuld, så vi tænkte slet ikke på grill, men i går sagde jeg, at det havde været nemt at kunne lave en salat og så bare grille et stykke kød. Vi har ikke langt til handling, når jeg får gode ideer, så efter lidt googling og et par opringninger var vi på vej til XL i Mariager.

Nu har vi så prøvet vores nye Weber q1200, og vi er glade.

Dette er mit første forsøg med WordPress-appen, så jeg 🤞🏻

4

→ 2 kommentarer

Livet med Laurits

Skrevet lørdag d. 15. august 2020 kl. 12:52 og gemt i: [farmor og farfar]


4

→ Skriv en kommentar

Emma the dog

Skrevet fredag d. 14. august 2020 kl. 13:58 og gemt i: [emma]


Jeg artsbestemmer i overskriften, vi har jo en svigerdatter, som også hedder Emma.

Vi har været hos dyrlægen i dag, et af de trælse besøg.

Emma har været syg længe, så vi har vidst, at det ikke ville vare evigt. For 3 uger siden, sagde dyrlægen, at hendes hjerte var meget påvirket, lungerne var påvirkede, gigten er værre og nu har hun igen dårlige tænder.

Hun har fået smertestillende og vanddrivende medicin siden november, på nuværende tidspunkt får hun dobbelt dosis smertestillende.

I dag sagde dyrlægen, at nu er det tid til at finde en dag, hvor vi skal sige farvel. Jeg var lige ved at komme til at tude, det ville også være ok, men jeg plejer jo at være en hård banan.

Vi ville vente 1-2 uger, så ungerne har mulighed for at komme forbi og sige farvel. Det sagde dyrlægen, ville være forsvarligt, uden vi skulle have dårlig samvittighed, så længe hunden er smertedækket. Selv om det er hun faktisk ikke helt, men så godt som vi nu kan.
Katrine rejser til Kbh. i dag og videre til Kreta med en veninde i morgen, så søndag i næste uge, er den tidligste dag, hun kan komme. Hun skal coronatestes søndag, så jeg ville gerne vente på svar, nu når hun både bor i Aarhus og har været på ferie, men et besøg i haven på afstand, kan jeg måske klare.
Der er jo ingen grund til at løbe en risiko, når vi bor i Arden, og vi samtidig passer på.

Nu har vi fået en tid mandag den 24. sidst på eftermiddagen, det skal jo passe med, at Lasse kan nå hjem og komme med. Han har faktisk fri om fredagen, men de næste to fredage er det den mandlige dyrlæge, som er på klinikken, og ham kan Lasse ikke lide, så det må under ingen omstædigheder være ham.

3

→ 2 kommentarer

Øresten kan trække tænder ud

Skrevet torsdag d. 13. august 2020 kl. 07:16 og gemt i: [helbred]

I de seneste 7-10 år har jeg haft øresten 3-4-5 gange.
De første gange kun et par dage og kun svagt ubehag.
Forrige gang varede det to måneder, det var træls, men ikke så slemt som jeg senere skulle lære, at det kunne være.
Jeg har aldrig opsøgt lægen, jeg har nemlig aldrig været i tvivl om, at det var øresten.
I starten af februar skal jeg lige love for, at jeg fik prøvet, hvor slemt øresten også kan være.
Fredag nat klokken 1.
Naboens teenager havde fest, og hendes værelse vender ud mod vores soveværelse, så jeg lå og roterede.
På et tidspunkt vendte jeg mig over på venstre side, drejede nakken hårdt bagud og til venstre, og jeg kunne nærmest mærke, hvordan en øresten trillede ud.
Jeg blev svimmel, så svimmel som at befinde sig i en centrifuge, jeg lå og klamrede mig til sengen, mens kvalmen blev værre. Endelig fik jeg rejst mig op, og så løb jeg lige ind i væggen, væltede næsten ned i sengen igen, men holdt mig på benene. Ved at støtte til væggen kom jeg ud i stuen. Der sad jeg resten af natten. Svimmelheden blev en lille smule bedre, men jeg snurrede, så snart jeg vendte mig, rejste mig, satte mig osv
Lasse sørgede for mig og alt andet denne weekend, om mandagen skulle han på arbejde, og det gik fint nok.
Jeg tilbragte både nat og dag i en stol i stuen.
Om fredagen, en uge efter ørestenen gik amok, tog jeg ned til lægen.
Det var den unge praksislæge, men det var ok, han var både sød og dygtig.
Vi snakkede, og han var også sikker på, at jeg havde en øresten, men han sagde flere gange, at han skulle teste det, og til sidst besluttede han, at det skulle testes for en sikkerheds skyld, at der ikke var andet galt.
Jeg blev placeret på ryggen på briksen med overkroppen ud over kanten, han sad ved siden af og holdt mig under ryggen, så fik jeg besked på at dreje på en bestemt måde, mens jeg hele tiden kiggede ham ind i øjnene. FY FOR POKKER. Det var så væmmeligt, at jeg troede, at jeg skulle kaste op på ham, og han var også hurtig til at holde afstand 😉 og så sagde han, at han slet ikke var i tvivl, med den fart mine øjne rykkede frem og tilbage, så var det øresten.
Jeg fik tilbudt, at jeg kunne blive henvist til Aalborg sygehus, hvor de har en speciel stol, som kan vende en på hovedet og dreje og gøre ved … jeg ville vente med det, jeg kunne slet ikke overskue at skulle have det så dårligt igen. Jeg blev ved med at vente, og jeg overvejede det flere gange, men jeg kunne simpelthen ikke overskue den behandling.

Efter nogle uger kunne jeg igen ligge i sengen, hvis jeg tog en meget tyk og blød pude i nakken/ryggen.

I maj forsvandt ørestenen, men svimmelheden bestod. Jeg blev svimmel, når nakken blev drejet, vendt bagud osv. Hvis jeg trykkede i nakken med tommelfingeren, så kunne jeg få det til at gå væk, og Katrine masserede mig et par gange, hvor jeg fik det meget bedre.

Den store pude brugte jeg ikke mere om natten, men stadig som støtte, når jeg lyttede til bog, inden jeg skulle sove.

Jeg har aldrig været fan af lydbøger, men svimmelheden (og hovedpinen og rygsmerter) fik mig til at prøve og fastholde, så nu er jeg fan.

For et par uger siden faldt det mig pludselig ind, at jeg nok skulle prøve at fjerne puden fra aftenlæsningen – og voila! svimmelheden forsvandt.

Jeg kan mærke at nakken stadig er nem at påvirke, jeg får ondt i nakken, ryggen og hovedet for et godt ord – mig som ALDRIG har døjet med hovedpine eller spændingen, heller ikke da jeg sad på kontor – men jeg er virkelig plaget af smerter og følgende svimmelhed. Ikke hele tiden men jævnligt.

Lægen orker jeg ikke, de sender mig til en fysioterapeut, og jeg laver selv øvelser i forvejen. Jeg tænker, at en massør vil være godt, men jeg kender kun en, som jeg var hos sidste år, og det var lidt for “føle-føle-med-kraniosakralterapi” til min smag. Jeg må finde en god en, men nu er der jo også en skide Corona at tage hensyn til, jeg er ikke vild med at skulle besøge fremmede mennesker. Jeg kunne selvfølgelig iføre mig en maske.

Endnu mange ord uden billeder, men det er noget af det nye på bloggen, at jeg vil bruge den til at huske.

Mange besøgende har aldrig været noget jeg gik op i. På et tidspunkt forsøgt jeg at lokke flere til, bare for at se om det virkede – og det gjorde det, der kom ret mange besøgende, men det krævede,
– at jeg skrev hver dag,
– at jeg ikke skrev for meget,
– at jeg viste billeder, men ikke for mange.
Sådan nogle regler er altså ikke noget for mig. Det skal være lyst, og det skal være hyggeligt.

5

→ 7 kommentarer

fruNielsen anbefaler

Skrevet onsdag d. 12. august 2020 kl. 12:51 og gemt i: [fru Nielsens helbred, fru Nielsens Hverdag]

Her har I mig tilbage, er det ikke sådan man siger?

Min blog har levet et tilbagetrukket og forsømt liv siden jul, men nu skulle det være. Jeg har ellers haft planer om, at jeg ville nedlægge den, men efter de problemer jeg har haft med at komme i gang igen, så er jeg sikker på, at jeg ikke vil af med den. Sådan er det jo, det du er ved at miste, kan du ikke undvære 😉

Engang i foråret forsøgte jeg at logge ind uden større succes, men tænkte ikke nærmere over det. Jeg besluttede bare, at jeg ville prøve senere, senere kom bare aldrig, der var for meget andet

For et par dage siden havde jeg kameraet med ude at går – det har ellers bare ligget hjemme, lysten har været væk – så jeg tænkte, at jeg da vist havde fået lyst til at lægge nogle billeder på bloggen, men jeg kunne stadig ikke logge ind.

Jeg ændrede koden.
Jeg ændrede koden.
.

.

Det hjalp ikke en fis.

I starten troede jeg, at det skyldtes Google, jeg kom i tanke om, at jeg vist tidligere på året havde fået en besked med nogle nye tiltage, men havde ikke reageret, da jeg jo ikke havde lyst til bloggen på det tidspunkt. Jeg ændrede og rodede og forsøgte igen og igen, uden det lykkedes. Det var nogle gange muligt at se forsiden af bloggen, men den blev ved med at køre uden at komme helt ind, og det var stadig helt umuligt at komme på kontrolpanelet.

I går sendte jeg en hjælp-besked til min udbyder, men det svar jeg fik var ikke brugbart, det var nærmest min egen skyld, eller i det mindste noget, jeg selv skulle lave om, men det kan jeg jo ikke. Selv om jeg har haft bloggen i mere end 13 år, og også har rimeligt styr på mange ting, så er det indre af bloggen ikke min spidskompetance.

Hele dagen i går bøvlede jeg, uden det lykkedes. I morges ringede jeg og snakkede med min it-hjemmeside-kyndige storebror, men han kunne heller ikke hjælpe mig – og han kunne heller ikke logge på.

I løbet af dagen sendte jeg et nyt spørgsmål til udbyderen, og denne gang var der gevinst. Jeg fik kontakt med en flink medarbejder, som hjalp mig. Det viste sig, at der var fejl i databasen (?), og et plugin som hindrede login. Jeg skrev nye spørgsmål og fik hele tiden gode svar og stor hjælp, så nu fungerer det hele igen. Han afsluttede med at skrive, at det nok var en god ide, hvis jeg for eftertiden besøger min blogs kontrolpanel jævnligt, så jeg hele tiden får opdateret mine plugin. Heldigvis har jeg sat wordpress til selv at opdatere, ellers kunne det nok være gået helt galt.

Anbefalingen? Jeg anbefaler Simply.com – især den medarbejder jeg havde kontakt med i dag.

4

→ 6 kommentarer

Glædelig jul

Skrevet søndag d. 22. december 2019 kl. 14:12 og gemt i: [jul]

I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår <3

Mit 31. julebillede i træk
I får også lige julebilledet med begge mine svigerdøtre (Louise og Emma) samt mit dejlige barnebarn Laurits – han er nu mere interesseret i, hvor hans mor blev af 🙂

1

→ 1 kommentar

Jeg er blevet farmor

Skrevet tirsdag d. 24. september 2019 kl. 12:55 og gemt i: [Laurits]

Torsdag den 23. maj 2019 kl. 18.46 blev Laurits født.

Fødslen kom lidt bag på os alle, han skulle nemlig først fødes omkring Sankt Hans, men min svigerdatter fik en alvorlig omgang svangerskabsforgiftning, så alt gik hu-hej og endte med et kejsersnit.

En lidt “sjov” krølle er, at da jeg ventede Viktor, fik jeg svangerskabsforgiftning og fødslen blev sat i gang en måned før tid – rent tilfældigt ifølge læger og sygeplejersker.

Lørdag den 7. september blev han døbt Laurits Kristian Plougmann Klitgaard. Faster Katrine var gudmor, onkel (farbror) Magnus, Louises lillebror og forældrenes bedste venner var faddere. Dåben fandt sted i Svenstrup kirke.

Seneste nyt: i går blev Laurits 4 måneder, og han fik sin første tand.

Det er en fest at være farmor.

2

→ 4 kommentarer

Sommer 2019

Skrevet mandag d. 23. september 2019 kl. 15:12 og gemt i: [foto]

2

→ 1 kommentar