Der hvor jeg følger jeres blogs kom til at koste penge, så I forsvandt for mig, da jeg ikke ville betale.
Har I et forslag til, hvor jeg (gratis) kan følge med i jeres nye opslag? Jeg vil gerne opdateres, men jeg orker ikke lede efter jeres blogs en for en.
Dette opslag blev lidt kort og kontant, men det første jeg skrev kunne ikke uploades til bloggen. Jeg bruger wordpress-appen på telefonen, så jeg kan skrive uden at skulle have gang i computeren.
0Siden sidste år har jeg fået endnu et dejligt barnebarn.
William blev født 4. februar. Han er en fin lille dreng, som allerede kravler rundt.
Laurits fyldte 3 år den 23. maj, så han er i den fantastiske alder, hvor han spørger om alt muligt “hvorfor/hvordan farmor” spørger han tyve gange i timen, og jeg elsker det.
Da Lasse blev syg for et år siden, planlagde jeg, at opdatere på bloggen, men det nåede jeg aldrig.
Først behandling, så en tid med bivirkninger og træthed, så genoptræning, så job-praktik for at finde ud af, om Lasse kunne arbejde, eller han skulle gå efter en “Arne-pension”.
Lasses plan var hele tiden at komme tilbage på arbejde., og det er heldigvis lykkedes for ham, han startede på fuld tid den 15. august.
Han har været til to scanninger med tre måneders mellemrum, og alt ser heldigvis fint ud. Næste undersøgelse er i november, og selv om han føler sig rask, så er der mange svære tanker i tiden inden. Heldigvis bliver der længere og længere mellem kontrollerne.
Jeg er selvfølgelig glad for, at han er tilbage på arbejde, men jeg savner, at have ham hjemme.
0Jeg kan ikke finde en dækkende overskrift.
Jeg har været stille i 3-4 uger, men jeg deler lidt her, her kommer ikke så mange, så jeg tænker, at jeg rammer de rigtige, jer som gerne må vide besked.
I de 3-4 uger har håndværkeren været fast gæst på Aalborg sygehus – sammen med mig selvfølgelig.
Den 1. september fik han beskeden “du har kræft i halsen”, siden har der var utallige undersøgelser, for at gøre ham klar til stråler og kemo.
Behandlingen går løs på tirsdag. Hver eneste hverdag – to gange om ugen er det både formiddag og eftermiddag.
Vi er forhåbentlig på den anden side i løbet af november.
Lægerne siger, at han bliver rask, det holder vi fast i.
0Min håndværker fyldte 60 år den 18. juni. På selve dagen var vi os to alene hjemme, indtil børn, svigerdatter og barnebarn kom til kaffe. Lasse undrede sig over, at de “helt tilfældigt” kom samtidig, han vidste ikke, hvad der var planlagt til om lørdagen.
Jeg forærede ham en pladespiller, og så fik vi ellers slæbt flyttekassen med vores ungdoms plader ned fra loftet, det hyggede vi os meget med.
Katrine overnattede (for første gang siden corona kom til landet), og lørdag formiddag skulle hun til brunch hos en venindes forældre i nabobyen (🙄), klokken 12.30 ringede Viktor til sin far, og bad ham komme over, så de kunne få nogle ting på plads, inden de skal lægge nyt tag på i sommerferien. Jeg havde pakket lidt pænt tøj og sko i en pose, og var klar med kameraet, da vi stod ud af bilen. Jeg skulle lokke ham om i haven, så jeg kunne helt tydeligt høre Laurits omme i haven … og det kunne Lasse så også (selv om Laurits lå og sov 🙄).
Da vi trådte ind i haven stod alle børnene og vore søskende med ægtefæller og råbte tillykke . Jeg har aldrig set Lasse blive så rørt og glad tidligere, han blev faktisk lidt våd i øjnene ❤️
Vi havde egentlig planlagt at holde stor fødselsdag sammen med Lasses søster fra Helsingør, hun fyldte 70 ugen før, men pga corona havde vi aflyst de planer tidligt på året. Lasse var ked af det, så børnene besluttede, at de ville overraske ham – jeg fik det først at vide kort tid før, fordi jeg skulle sørge for, at han var hjemme.
Det var en dejlig dag i et telt i Viktor og Louises have. Maden havde de selv stået for, så ikke et øje var tørt – hvor har vi dog været heldigt med vores børn og svigerdatter ❤️
Jeg havde bestemt, at jeg ville holde en lille tale, den skulle være kort og ikke højtidelig , men jeg VILLE fortælle ham, at jeg elsker ham … som da han blev 20, 30, 40, 50 og nu 60 år. Det gjorde jeg, og han blev glad.
0Nu bliver det endnu sjovere at være farmor.
Laurits er fyldt to år, og den alder er jeg vild med. Hvis jeg stiller ham med et spørgsmål, overvejer han sit svar. Han snakker som et vandfald, vi forestår ikke alt, men kan forstå det ved hjælp af tonefaldet. Han er bevidst om, hvad han har lyst til – og giver udtryk for det.
Jeg elsker at gå tur med ham. Vi observerer og snakker om alt det vi ser. Det lærer jeg også noget af.
0Sidst jeg skrev, juleaften, besluttede jeg, at jeg først ville skrive igen, når jeg var blevet vaccineret. På det tidspunkt troede jeg, at jeg ville blive vaccineret i marts, men det trak jo ud i yderligere tre måneder.
Inden vaccinekalenderen mente min læge, at jeg skulle vaccineres hurtigt pga mine kroniske sygdomme, da kalenderen kom, så det ud til, at jeg ville blive vaccineret i marts, men da vi nåede marts, blev det hele ændret, så vi skulle vaccineres efter alder, og så rykkede tiden igen (for os alle I know). På det tidspunkt fik jeg at vide, “at jeg skulle sørge for ikke at blive smittet, men ikke var syg nok til gruppe 5”, så jeg har stort set kun været sammen med mine børn, og har ikke krammet før i søndags, hvor jeg krammede min datter ❤️ hun var nytestet, og min vaccination var to uger gammel.
Min ældste søn blev smittet for få uger siden, han havde firmaets lærling med på arbejde i to dage, og det viste sig, at den unge mand havde været i “Gaden” to dage før, og selv om de ikke kørte sammen, men arbejdede og spiste sammen i to dage, så var det nok. Min søn blev heldigvis kun let ramt. Han havde en dag med lidt øm hals og en dag med feber, men i lørdags var han her, og fortalte, at han har mistet sin lugtesans efterfølgende.Smitteopsporingen ringede tre gange i løbet af ugen, så der var styr på, hvornår han kunne komme ud i verden igen. Jeg ringede også, indtil han blev træt af det ☺️ måske fordi hans storesøster også ringede jævnligt. Min søn var glad for, at smitten ikke skete en uge senere, for så havde vi alle været sammen til Laurits fødselsdag (også svigerdatterens mor, som er gigtpatient).
Nu glæder vi os til at komme lidt ud, når 2. vaccinestik er i hus om 3/4 uger (Lasse er en uge efter mig).
0er efterhånden længe siden, men overskuddet til at skrive har været væk – sammen med solen 😊
Jeg skrev faktisk et indlæg i går, men min wordpressapp. blev ved med at tygge på det i stedet for at få det offentliggjort. Til sidst måtte jeg slette app’en og prøve igen med samme resultat. Så mistede beg gejsten. Tænker du nu også 70 12 14 16? 🤣
Tilbage til første advent.
Vi mødes både for at hygge os sammen og for at tage årets julebillede.
Julebilledet er blevet taget op til jul, siden Katrine blev født i 1989. I mange år var det et billede af børnene, men i de seneste 10 år har Lasse og jeg også været med på billedet, og i 5 år har jeg taget et billede af mig selv til mine sociale medier.
I år skulle Laurits tænde adventskransen, syntes farfar.
Nu er vi nået til lige før jul, som skal holdes med Katrine og Magnus- og så kan vi glæde os til vaccinen kommer i den allernærmeste fremtid 📧 jeg har snakket med min læge, hun mener, at jeg får vaccinen ret hurtigt, når de først går i gang med kronikerne, men nu må vi se.
0er ikke aflyst, men vi har rystet posen og tænkt nye tanker.
Vi plejer at holde jul sammen med min bror og svigerinde og deres voksne børn og svigerbørn i Det Lille Hus i Thorsminde.
I år har vi aflyst, jeg kunne ikke overskue tre dage på lidt plads, med mennesker vi ellers kun mødes med få gange om året med god afstand til div. fødselsdage.
Vi ville sidde TÆT om bordet, vi skulle gå om træet på LIDT plads og vi skulle spise sammen tre dage i træk, det går bare ikke. Som I måske kan huske, bor min bror og hans kone i deres tidligere fritidshus, som blev til fast bopæl, da de blev pensionerede. Det er meget hyggeligt eller, men lige nu … nej tak.
Viktor, Louise og Laurits skal holde jul i deres nye hus sammen med Louises far og hans kone, så Lasse og jeg skal holde jul hjemme sammen med Katrine og Magnus. Det skal nok blive hyggeligt, men også meget anderledes, vi har ALDRIG holdt jul alene før. Vi har været sammen med min familie hvert år pånær julen 1983, den holdt vi hos Lasses søster i Helsingør.
Viktor har foreslået, at vi mødes en dag i julen, hvor vi spiser rester, det er en rigtig god ide – hvem pokker gider stå i køkkenet og regere en hel dag i julen? Vi har jo også spist rigeligt juleaften, så det er helt uinteressant med mere mad – og de unge kan hurtigt få nok at løbe efter, og det skulle jo gerne være fritid og glæde at holde jul og ikke en stressfaktor med evige arrangementer.
På søndag mødes vi til den årlige tradition “at få taget årets julebillede”, det bliver skønt – jeg har bestilt mad 🥳
