Nu bliver det endnu sjovere at være farmor.
Laurits er fyldt to år, og den alder er jeg vild med. Hvis jeg stiller ham med et spørgsmål, overvejer han sit svar. Han snakker som et vandfald, vi forestår ikke alt, men kan forstå det ved hjælp af tonefaldet. Han er bevidst om, hvad han har lyst til – og giver udtryk for det.
Jeg elsker at gå tur med ham. Vi observerer og snakker om alt det vi ser. Det lærer jeg også noget af.
0Sidst jeg skrev, juleaften, besluttede jeg, at jeg først ville skrive igen, når jeg var blevet vaccineret. På det tidspunkt troede jeg, at jeg ville blive vaccineret i marts, men det trak jo ud i yderligere tre måneder.
Inden vaccinekalenderen mente min læge, at jeg skulle vaccineres hurtigt pga mine kroniske sygdomme, da kalenderen kom, så det ud til, at jeg ville blive vaccineret i marts, men da vi nåede marts, blev det hele ændret, så vi skulle vaccineres efter alder, og så rykkede tiden igen (for os alle I know). På det tidspunkt fik jeg at vide, “at jeg skulle sørge for ikke at blive smittet, men ikke var syg nok til gruppe 5”, så jeg har stort set kun været sammen med mine børn, og har ikke krammet før i søndags, hvor jeg krammede min datter ❤️ hun var nytestet, og min vaccination var to uger gammel.
Min ældste søn blev smittet for få uger siden, han havde firmaets lærling med på arbejde i to dage, og det viste sig, at den unge mand havde været i “Gaden” to dage før, og selv om de ikke kørte sammen, men arbejdede og spiste sammen i to dage, så var det nok. Min søn blev heldigvis kun let ramt. Han havde en dag med lidt øm hals og en dag med feber, men i lørdags var han her, og fortalte, at han har mistet sin lugtesans efterfølgende.Smitteopsporingen ringede tre gange i løbet af ugen, så der var styr på, hvornår han kunne komme ud i verden igen. Jeg ringede også, indtil han blev træt af det ☺️ måske fordi hans storesøster også ringede jævnligt. Min søn var glad for, at smitten ikke skete en uge senere, for så havde vi alle været sammen til Laurits fødselsdag (også svigerdatterens mor, som er gigtpatient).
Nu glæder vi os til at komme lidt ud, når 2. vaccinestik er i hus om 3/4 uger (Lasse er en uge efter mig).
0er efterhånden længe siden, men overskuddet til at skrive har været væk – sammen med solen 😊
Jeg skrev faktisk et indlæg i går, men min wordpressapp. blev ved med at tygge på det i stedet for at få det offentliggjort. Til sidst måtte jeg slette app’en og prøve igen med samme resultat. Så mistede beg gejsten. Tænker du nu også 70 12 14 16? 🤣
Tilbage til første advent.
Vi mødes både for at hygge os sammen og for at tage årets julebillede.
Julebilledet er blevet taget op til jul, siden Katrine blev født i 1989. I mange år var det et billede af børnene, men i de seneste 10 år har Lasse og jeg også været med på billedet, og i 5 år har jeg taget et billede af mig selv til mine sociale medier.
I år skulle Laurits tænde adventskransen, syntes farfar.
Nu er vi nået til lige før jul, som skal holdes med Katrine og Magnus- og så kan vi glæde os til vaccinen kommer i den allernærmeste fremtid 📧 jeg har snakket med min læge, hun mener, at jeg får vaccinen ret hurtigt, når de først går i gang med kronikerne, men nu må vi se.
0er ikke aflyst, men vi har rystet posen og tænkt nye tanker.
Vi plejer at holde jul sammen med min bror og svigerinde og deres voksne børn og svigerbørn i Det Lille Hus i Thorsminde.
I år har vi aflyst, jeg kunne ikke overskue tre dage på lidt plads, med mennesker vi ellers kun mødes med få gange om året med god afstand til div. fødselsdage.
Vi ville sidde TÆT om bordet, vi skulle gå om træet på LIDT plads og vi skulle spise sammen tre dage i træk, det går bare ikke. Som I måske kan huske, bor min bror og hans kone i deres tidligere fritidshus, som blev til fast bopæl, da de blev pensionerede. Det er meget hyggeligt eller, men lige nu … nej tak.
Viktor, Louise og Laurits skal holde jul i deres nye hus sammen med Louises far og hans kone, så Lasse og jeg skal holde jul hjemme sammen med Katrine og Magnus. Det skal nok blive hyggeligt, men også meget anderledes, vi har ALDRIG holdt jul alene før. Vi har været sammen med min familie hvert år pånær julen 1983, den holdt vi hos Lasses søster i Helsingør.
Viktor har foreslået, at vi mødes en dag i julen, hvor vi spiser rester, det er en rigtig god ide – hvem pokker gider stå i køkkenet og regere en hel dag i julen? Vi har jo også spist rigeligt juleaften, så det er helt uinteressant med mere mad – og de unge kan hurtigt få nok at løbe efter, og det skulle jo gerne være fritid og glæde at holde jul og ikke en stressfaktor med evige arrangementer.
På søndag mødes vi til den årlige tradition “at få taget årets julebillede”, det bliver skønt – jeg har bestilt mad 🥳
Der har bare været så meget.
Sidste tirsdag skulle jeg endelig til provokation af røde farvestoffer på Allergiklinikken på Skejby. Det gik godt … og skidt.
Jeg reagerede ikke på farvestofferne, det er godt, fordi allergi er potentielt livsfarlig. Til gengæld har jeg stadig de samme symptomer.
I dag blev jeg ringet op af en læge fra Allergiklinikken, han fortalte, at jeg nu endelig har fået en diagnose – kronisk nældefeber – den er ikke farlig, til gengæld er det meget ubehageligt jeg har hele tiden vidst, at det gik i den retning, men vi var nødt til at teste for at være helt sikre. Han sagde, at tatoveringen kunne have udløst det gid jeg aldrig havde valgt den røde farve.
Jeg har ikke googlet diagnosen en eneste gang, jeg orker ikke mere lige nu. Jeg har dog meldt mig ind i en fb-gruppe (for et år siden), det er slemt nok.
Behandlingen er øget dosis antihistamin forebyggende, jeg er spændt på, hvor træt jeg bliver 爛
Jeg er tilknyttet Lungeafdelingen på Skejby, det er rart, at være blandt eksperter, det er bare lidt besværligt at skulle dertil – men så må Lasse levere mig
Lidt godt var der dog. Min lungekapacitet er øget fra 64 til 74%, det er godt 🙂
0Mine fire vægge begynder efterhånden at stramme eller sådan føles det i det mindste.
Lasse er stadig i Kbh., forhåbentlig er det slut på torsdag, så mine enlige dage føles meget lange.
Til hverdag er det nemmere, når jeg ved, at han kommer hjem til aften, så går der tid med aftensmaden og andre småting.
Disse uger går dagene ud i et, jeg gider ikke lave mad kun til mig, så det bliver toast eller lignende.
På torsdag – på torsdag – på torsdag …
I søndags var jeg ved at eksplodere af trang til at se noget andet end hjemme. Lasse er jo mæt af indtryk, når han kommer hjem, men han var forholdsvis nem at lokke til at køre en tur.
Vi kørte mod syd over Hadsund, tog færgen over Randers fjord og spiste en is i Fjellerup. Vi købte ikke is hos Vaffelbageren på stranden, der var vildt mange mennesker, jeg vil hellere undvære is end gnide mig op af fremmede for at få den. Hos Cafe no. 1 inde i Fjellerup by var der helt tomt, så der kunne vi købe is i ro og fred.
Jeg fik også taget nogle billeder, disse med mobilen, men jeg fik også kameraet taget i brug, det er ellers lang tid siden sidst.
og det gik fint.
Laurits kom klokken 8, og blev hentet 16.30, så vi havde en lang og dejlig dag.
Laurits er altid nem, meget nemmere end mine egne var som små, så jeg klarede pasningen uden en eneste tåre eller skrig. Han sov fra 12 til 15.20, hvor jeg “kom til” at vække ham. Så længe sover han hver dag, hvis han har været ude at lege om formiddagen. Vildt.
Det er dejligt at være farmor.
Det er skønt at passe barnebarn, men ikke for tit.
En dag i ny og næ går fint.
Jeg ved, at mange bor sammen med børn og børnebørn, eller drømmer om at komme til det, men det gad jeg simpelthen ikke … hvis jeg skal være ærlig.
Min tid med små børn er gået og kommer ikke igen.
flyttede Viktor, Louise og Laurits til Arden. De har købt et hus, og Viktors storesøster siger, at han er den mest voksne af de tre, men de vil stadig kalde ham “en lille lort”. Det er dejligt for dem, men jeg tror ikke, at jeg kommer til at se dem oftere, jeg kunne ikke drømme om at løbe dem på dørene.
Jeg skal passe Laurits hele dagen i morgen, det er første gang i så lang tid, men det går nok, han plejer at sove til middag 3-4 timer, det synes jeg er vildt, mine unger sov højst en time af gangen.
Jeg har ikke turdet passe ham en hel dag før nu, jeg kan ikke bære rundt på ham, men nu er han mere selvhjulpen, og mormor har passet ham mange gange, så nu måtte jeg også prøve.
0Er der andre end mig, som skriver nye indlæg via app’en?
Er der en smart måde til at justere billeder, så de får en passende størrelse?
0
