Jeg skriver efterhånden kun, når jeg har været hos lægen, men alt/den smule jeg oplever, deler jeg på Instagram, og så er det jo ikke nødvendigt at tærske langhalm på det her.
Endnu et lægebesøg er overstået.
I onsdags skulle jeg have taget en blodprøve, så jeg kunne få målt mit blodsukker. I december fik jeg jo 3 måneder til at få styr på det, efter jeg havde fået konstateret diabetes 2 og ikke kunne tåle medicinen. Sygeplejersken som tog blodprøven, var noget afdæmpet i sine forventninger. Hun mindede mig om, at når diabetes 2 er arveligt betinget, så kan det være meget svært at styre, hvis man udelukkende bruger sig selv og ikke medicin, men som hun sagde, et lille fald er bedre end intet fald, så jeg håbede det bedste.
Fredag var jeg så hos min læge, og hun var helt oppe at køre, hun sagde, at jeg skulle klappe mig selv på ryggen og tage i mod al den ros hun gav mig.
DET ER NEMLIG LYKKEDES AT FÅ MIT BLODSUKKER NED PÅ NORMALT NIVEAU IGEN!!! 🙂 udelukkende med ændring af kosten. Jeg spiser alt, men tænker over hvor meget og hvor tit jeg spiser fx kager og slik.
Jeg har stadig diabetes 2, men nu er det under kontrol. Mit blodtryk er også finere, og jeg har det generelt bedre.
Mht allergitesten, jeg skulle have taget i februar, så blev den udskudt til maj pga influenza – hvor jeg var hundesyg, og kunne jeg blev mindet om, at jeg altså har fået astma, og den ikke er under kontrol. Jeg havde to (især den ene) nætter, hvor jeg troede, at jeg blev kvalt. Lægen trøstede mig med, at hvis jeg ikke havde været influenzavaccineret, så havde det måske været endnu værre – selv om jeg slet ikke kan forestille mig, at det skulle kunne være det.
Lørdag aften fik jeg en allergisk reaktion, og jeg har været ved at indkredse, hvad jeg spiste. Jeg er kommet frem til, at det nok var lagkagepynten (små røde hjerter).
Tak for denne gang.
Jeg roser lige mig selv
Skrevet mandag d. 18. marts 2019 kl. 09:26 og gemt i: [Ikke kategoriseret]
Du medbringer selv vingummi
Skrevet tirsdag d. 8. januar 2019 kl. 16:08 og gemt i: [allergi, kronisk nældefeber]
I torsdags var jeg på Allergiklinikken på Aarhus Universitetshospital.
De havde ikke kunnet se noget i mine blodprøver, som peger mod allergi mod en eller flere madvarer, heller ikke hund og/eller kat viste noget.
De siger, at jeg har kronisk nældefeber, det giver mig udslæt og hævelser i svælget. Hævelserne kan også være fordi jeg simpelthen er sådan et allergisk/reagerende menneske, som lægen sagde, jeg har astma, allergi og reagerer på en masse ting – og måske også på syreholdige grøntsager som appelsin, chili, banan mm
Om 2 måneder skal jeg møde op dernede til provokation af allergien mod røde farvestoffer – medbringende nogle stykker røde vingummier. De mener nemlig ikke, at jeg er allergisk mod tatoveringen, jeg reagerer bare på den, som på så meget andet.
Da jeg var i Aalborg på Lungemedicinsk ambulatorium for 3 måneder siden, fik jeg besked på ikke at spise allergimedicin forebyggende, men det ændrede de i Aarhus, hvor de sagde det modsatte, så fredag morgen tog jeg allergipille. Fredag aften spiste jeg et hvidløgsflutes fra bageren, jeg troede, at det mørke ovenpå var hvidløg, som havde været i ovnen, men ret hurtigt begyndte jeg at få kulderystelser, rødt udslæt på hænderne, armene og i ansigtet – og jeg hævede i svælget. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, jeg har aldrig før reageret, når jeg havde taget en allergipille, på indlægssedlen stod, at jeg måtte tage en om dagen, så jeg ringede til vagtlægen for at høre, hvad jeg så skulle gøre. Vagtlægen sagde, at når der var hævelse i svælget, skulle jeg køre til vagtlægen og få noget hurtigtvirkende medicin. Det gjorde jeg selvfølgelig, og jeg fik et skud medicin i ballen og kunne ret hurtigt mærke en vis effekt, desværre ikke en fuldstændig, så jeg var nødt til at tage yderligere en allergipille inden jeg gik i seng. Da jeg kom i seng, fik jeg de vildeste kulderystelser og var temmelig kold om hænder og fødder, om natten sov jeg og sov og sov.
Det er simpelthen så hårdt, at blive angrebet igen og igen, og ikke rigtigt vide, hvad jeg skal undgå.
Den Gamle By – en juletradition
Skrevet torsdag d. 3. januar 2019 kl. 17:42 og gemt i: [Den Gamle By]
Vi har fået en ny tradition. Det kan det vel kaldes, når det er sket 3 år i træk.
En uge før jul tager vi i Den Gamle By sammen med håndværkerens storesøster. Det er en vildt hyggelig dag, hvor vi starter dagen hos os med rundstykker og kaffe. Bagefter smører vi mad, som vi tager med – og laver kaffe som vi tager med.
Vi tjekker som regel ind, når de åbner kl. 10, og så bliver vi der, til de lukker. Vi skal jo nødig gå glip af noget.
Bagefter kører vi forbi Tivoli Friheden, så vi kan se deres flotte julepynt.
På turen hjem kører vi til Hinnerup, hvor vi kører op og ned af Fredensgade et par gange.
Derefter kører vi hjem, hvor vi spiser noget mad, vi har købt på vejen.
I løbet af sommeren gør vi forresten det sammen 🙂
Jeg skal være farmor <3
Skrevet lørdag d. 29. december 2018 kl. 14:38 og gemt i: [Farmor]
Viktor og Louise skal have en dreng til juni, og vi glæder os helt vildt <3
Ældste og mellemste har altid sagt, at hvis vi drømte om at få et barnebarn, så skulle vi satse på yngste – og det kom til at holde stik.
Her må bandes
Skrevet torsdag d. 27. december 2018 kl. 17:53 og gemt i: [sygdom]
Udelukkende sygdomme.
Spring over hvis du ikke orker – jeg orker faktisk ikke engang selv at læse om det.
Siden september har det hele kørt af helvede til.
Jeg ville egentlig skrive om det, når jeg havde styr på tankerne, men der kom hele tiden nye ting til …
I slutningen af september fik jeg tjekket min allergi på Aalborg sygehus.
Først var jeg inde hos en sygeplejerske, som skulle lave div. undersøgelser, så lægen kunne gå direkte til sit, hun målte min lungekapacitet, kiggede på mig og spurgte: “Er du klar over, at din lungekapacitet kun er på 60%?”, og det måtte jeg sige nej til. Jeg fik div. medicin, ventede lidt og blev tjekket igen, og så konkluderede hun, at jeg helt sikkert havde en ubehandlet astma – bygget på at jeg har haft astma som spæd, og egentlig har døjet med eftervirkninger lige siden. Min mor har fortalt, at jeg altid ville gå bag hende, når det blæste, fordi jeg ikke kunne få luft, og sådan har jeg det egentlig stadig. Jeg bliver let forpustet, men troede, at det skyldtes dårlig kondition i almindelighed.
Jeg fik div. astmamedicin udleveret og har brugt det siden.
Jeg snakkede med lægen om allergien, og endte med at få fjernet den medicin jeg tog dagligt, i stedet fik jeg en Epi-pin og en henvisning til Aarhus, hvor jeg skal til i januar.
I starten af december skulle jeg til min egen læge til det årlige tjek. Hun kunne fortælle, at jeg har fået/udviklet type 2 diabetes. Jeg fik medicin, men i løbet af få dage blev jeg hundesyg, så det kan jeg (heller) ikke tåle. I stedet er jeg gået i gang med en livsstilsændring (igen), jeg spiser ikke slik og kager og jeg drikker ikke alkohol, og så tænker jeg over alt andet, jeg putter i munden. Jeg har fået 3 måneder til at få styr på mit blodsukker og mit blodtryk, inden vi ser på andre behandlingsmuligheder.
For en uge siden skulle jeg tjekkes endnu engang på Gynækologisk afdeling. Alt er fint, men jeg ryger ud og ind af kræftpakken, og det tærer temmelig hårdt på mig – ikke mindst oven i det andet, så nu er jeg indkaldt til at få fjernet livmoder, æggestokke og æggeledere i april.
Dette var et hurtigt pip fra mig. I løbet af et par dage skriver jeg noget positivt – vent bare 🙂
Glædelig jul og godt nytår
Skrevet lørdag d. 22. december 2018 kl. 14:02 og gemt i: [jul]
Kim Larsen
Skrevet søndag d. 30. september 2018 kl. 21:03 og gemt i: [youtube]
23. oktober 1945 – 30. september 2018
Historien om et navn
Skrevet torsdag d. 30. august 2018 kl. 08:05 og gemt i: [familie, fru Nielsen]
I dag har de snakket om navne i P4 Nordjylland, nu skal I høre historien om mit navn.
Jeg er døbt Helle Marie Hyldgård Olesen.
Mange troede, at Helle kom af min mormors navn Helene, så jeg blev kaldt Marie efter min farmor – bare for en sikkerheds skyld.
Hyldgård er egentlig Hyldgaard, men en præst skrev forkert for år siden, så det blev til Hyldgård.
Jeg blev kaldt Putte, indtil jeg var 2 år – jeg kan huske, at min mor har brugt navnet Putte i tidens løb, men mine søskende har kun brugt det, når de skulle drille mig. Jeg ville hade at blive kaldt ved et andet navn end Helle. Jeg er ikke kælenavnstypen. Mine egne børn har jeg aldrig kaldt andet end deres døbenavne, og jeg frabeder mig, at andre gør det. Katrine kunne let være endt som Trine, men så havde jeg foldet mig ud 😉
I de første syv år af min skoletid, blev jeg bare kaldt Helle – utrolig nok var jeg den eneste på min årgang, som hed Helle.
På Solhverv i 8., 9. og 10. klasse var vi 2 Helle’er, så her blev jeg kaldt Hyldgård.
Min engelsklærer, hr. Møller, kaldte mig HellO.
Da jeg blev gift i 1984, kom jeg til at hedde Helle Marie Hyldgård Nielsen.
Min mand brugte sit mellemnavn Klitgaard, og han blev stort set kun kaldt ved det navn.
I slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne spillede vi med i den lokale revy – Arden-revyen, der blev jeg kaldt Helle Klitgaard, og i artiklerne i den lokale avis og i Nordjyske blev jeg også kaldt Klitgaard, så efterhånden var det det navn alle brugte, og jeg begyndte selv at bruge det af og til. Det har af og til medført en del besvær og forvirring, at jeg hed en ting og blev kaldt noget andet.
Da den nye navnelov kom i 2006, slettede vi Nielsen og min mand tog sit mellennavn Klitgaard som efternavn, og på den måde kunne jeg også komme til at hedde Klitgaard til efternavn. Så hed jeg Helle Marie Hyldgård Klitgaard.
Jeg kalder mig Helle Klitgaard, da Klitgaard og Hyldgård ikke spiller så godt sammen – selv om jeg gerne ville bruge Hyldgård i hverdagen. Da jeg hed Olesen og Nielsen, kaldte jeg mig altid ved alle 3 navne. Helle Hyldgård Olesen/Helle Hyldgård Nielsen.
Jeg har aldrig brugt Marie, kun på officielle papirer.
Min datter hedder Marie til mellemnavn, og mine drenge hedder begge Kristian til mellemnavn. De bruger alle tre alle deres tre navne.
Min søsters mand (siden jeg var 9 år) kalder mig af og til Marie som den eneste i familien.
Min mand kalder mig næsten altid fru Nielsen. Det kan jeg lige acceptere, men skat ville ikke gå, det ville jeg betragte som en massebetegnelse.
Mine børn kalder mig mor – eller moar 😉
Jeg kalder mig Helle Klitgaard
At hedde Helle Klitgaard, er ikke en sikkerhed mod forviklinger. Sidst jeg fik lavet mammografiscreening, var vi to Helle Klitgaard, og da vi var kaldt ind, blev de nødt til at ty til personnummeret en ekstra gang – bare for at være helt sikre.0
Katrines fødselsdag
Skrevet tirsdag d. 7. august 2018 kl. 07:41 og gemt i: [familie, fødselsdag, ældste]
Katrine blev 29 år den 1. august, så hun inviterede os til brunch og kaffe i lørdags.
Det er blevet en tradition, at vi mødes hos hende lørdag efter den 1., hvor vi hygger os og går tur på havnen.
I år var der flere af tanterne/onklerne, som havde meldt afbud, så vi var en lille sluttet kreds, som tog den helt lange tur på havnen.
I år kunne vi lige snuppe lidt VM i sejlsport, også flot at se på.
Håndværkeren og jeg snakker ofte om, at det er underligt, at vi ikke bor i en by med havn, vi er begge vilde med havn, vand og hav.
I lørdags spurgte ældste, om vi ikke kunne tænke os at bo i Aarhus – jo, det kunne vi måske, men priserne i Aarhus passer ikke lige til vores økonomi, så jeg nøjes med at drømme om Aalborg.0
Tredje gang er (for fanden da) sidste gang
Skrevet søndag d. 22. juli 2018 kl. 09:30 og gemt i: [helbred]
håber jeg …
I august og november sidste år og nu igen, det driver rovdrift på mit nervesystem.
Heldigvis reagerer min læge og sygehuset hurtigt.
Et forår hvor jeg kunne mærke forandringer, så jeg var sådan set forberet på, at det ville ske, men det gør det jo ikke nemmere.
Endnu en pletblødning, denne gang fredag eftermiddag, så jeg måtte skrive mail til min læge, hun havde heldigvis en ledig tid tirsdag, så jeg kunne blive undersøgt.
Undersøgelse, celleskrab, blodprøve og skriv til sygehuset.
Svar på blodprøve dagen efter, svar på celleskrab efter to dage (begge ok), og svar fra sygehuset også efter to dage, om at de gerne ville se mig mandag.
Da jeg trådte ind til lægen (endnu en ny) på sygehuset, sagde han som det første: “Du har IKKE kræft, det må du ikke tro, jeg vil skrive under på det, du er den bedst undersøgte kvinde i hele DK”, hvor var det dejligt at høre det udtrykt på den ligefremme måde.
Nå men hvad så? Han fortalte, at de også havde undersøgt (da jeg blev opereret i november), at det ikke skyldtes hormonelle forandringer, så hormoner kunne de heller ikke tilbyde som en løsning. Du har to valg, sagde han, enten ser vi tiden an, eller så fjerner vi din livmoder. Jeg valgte at se tiden an. Jeg har fået en tid i december, og jeg har allerede besluttet, at hvis det her fortsætter, så ønsker jeg, at få livmoderen fjernet, jeg skal jo ikke bruge den mere.
Lige nu fylder det alligevel meget, kan jeg mærke, i nat drømte jeg om det.
Jeg er meget taknemmelig for, at vi har sådan et godt system i Danmark, hvor man bliver hjulpet hurtigt.2
