Fru Nielsens Hverdag header image 2

Julen 2020

Skrevet mandag d. 23. november 2020 kl. 13:49 og gemt i: [jul]

er ikke aflyst, men vi har rystet posen og tænkt nye tanker.

Vi plejer at holde jul sammen med min bror og svigerinde og deres voksne børn og svigerbørn i Det Lille Hus i Thorsminde.

I år har vi aflyst, jeg kunne ikke overskue tre dage på lidt plads, med mennesker vi ellers kun mødes med få gange om året med god afstand til div. fødselsdage.

Vi ville sidde TÆT om bordet, vi skulle gå om træet på LIDT plads og vi skulle spise sammen tre dage i træk, det går bare ikke. Som I måske kan huske, bor min bror og hans kone i deres tidligere fritidshus, som blev til fast bopæl, da de blev pensionerede. Det er meget hyggeligt eller, men lige nu … nej tak.

Viktor, Louise og Laurits skal holde jul i deres nye hus sammen med Louises far og hans kone, så Lasse og jeg skal holde jul hjemme sammen med Katrine og Magnus. Det skal nok blive hyggeligt, men også meget anderledes, vi har ALDRIG holdt jul alene før. Vi har været sammen med min familie hvert år pånær julen 1983, den holdt vi hos Lasses søster i Helsingør.

Viktor har foreslået, at vi mødes en dag i julen, hvor vi spiser rester, det er en rigtig god ide – hvem pokker gider stå i køkkenet og regere en hel dag i julen? Vi har jo også spist rigeligt juleaften, så det er helt uinteressant med mere mad – og de unge kan hurtigt få nok at løbe efter, og det skulle jo gerne være fritid og glæde at holde jul og ikke en stressfaktor med evige arrangementer.

På søndag mødes vi til den årlige tradition “at få taget årets julebillede”, det bliver skønt – jeg har bestilt mad 🥳

Katrine fandt et gammelt kort i sin julekasse ❤️
0

····



6 kommentarer ↓

  • Janne

    Der bliver 2020 også bare et anderledes år, der er ikke mange juletraditioner tilbage i kalenderen 🙁
    Julen holder vi dog fast i – 14 mand kan vi vist blive, hvor langt de fleste af os er sammen jævnligt.

  • Ellen

    Jeg kan godt forstå, hvis I holder lav profil i år – det er helt sikkert det fornuftigste at gøre.
    Vores jul er også næsten aflyst – vi skal i hvert fald ikke til England som planlagt, men hvad vi så gør, er endnu ikke helt afklaret.
    Jeg vil dog tro, at man ophæver anbefalingen på 10 personer i nogle dage i julen, men sørger for at få det tilbage igen inden nytår, for konsekvenserne af mange blandede bobler kan godt blive halvstore.

  • Madame

    Det er klogt at I passer godt på i år. Julen bliver desværre meget anderledes for mange mennesker i år. Min søn bor i England – ham får vi ikke at se.
    Vi må prøve at få det bedste ud af det. Nu kommer der snart en vaccine, og det er i hvert fald et lyspunkt

  • Helle K.

    Janne: Det er jo jeres beslutning, hvor mange I har lyst til at være 🙂

    Ellen: Tak. Det er godt nok træls, at I slet ikke kan se datteren og hendes familie i år mht at hæve i nogle dage over julen, så er det jo ikke for tallets eller sundhedsmyndighedernes skyld, at vi skal være få i år – det er for vores egen skyld som med brugen af mundbind mm
    Jeg føler mig bedst tilpas med få mennesker. Jeg mødes stadig med børnene og svigerdatteren og barnebarn, det er et valg, men jeg krammer dem ikke. I foråret mødtes jeg ikke med dem, det var for hårdt for os alle.

  • Helle K.

    Madame: Åh som jeg dog krydser fingre for, at den vaccine kommer snart så vi kan få lov til at være sammen igen.

  • Catarina

    Ja, de re meget der er anderledes i år, men det er måske meget godt, for på den måde kan det være at der kommer lidt nye “traditioner” til og nogle af de gamle, kan ruge ud til højre. 😉