Fru Nielsens Hverdag header image 2

Tiden gik …

Skrevet fredag d. 26. august 2022 kl. 16:23 og gemt i: [håndværkeren, kræft, min mand, sygdom]

Da Lasse blev syg for et år siden, planlagde jeg, at opdatere på bloggen, men det nåede jeg aldrig.

Først behandling, så en tid med bivirkninger og træthed, så genoptræning, så job-praktik for at finde ud af, om Lasse kunne arbejde, eller han skulle gå efter en “Arne-pension”.

Lasses plan var hele tiden at komme tilbage på arbejde., og det er heldigvis lykkedes for ham, han startede på fuld tid den 15. august.

Han har været til to scanninger med tre måneders mellemrum, og alt ser heldigvis fint ud. Næste undersøgelse er i november, og selv om han føler sig rask, så er der mange svære tanker i tiden inden. Heldigvis bliver der længere og længere mellem kontrollerne.

Jeg er selvfølgelig glad for, at han er tilbage på arbejde, men jeg savner, at have ham hjemme.

0

···



3 kommentarer ↓

  • Ellen

    Det er bare intet mindre end fantastisk, at man overhovedet bliver rask efter en kræftsygdom! Hvor er jeg glad for at høre, at forløbet har været så godt – eller i hvert fald med et godt resultat, for jeg ved jo godt, hvor svært det sommetider er undervejs, og at man indimellem er så træt, at man ikke kan forstå, hvordan man kommer videre.
    Men det gør man; det gjorde Lasse også – tillykke med det
    Kontrollerne er bare noget, der skal overstås …

  • Karin

    Hvor er det dejligt Lasse er tilbage til hverdagen, og det med fuld kraft. Lige pludselig er disse kontroller fortid.

    Nu er du godt i gang med hverdagene. Ved dog ikke om Lasse ligger ude, eller er så heldig at der er opgaver i nærområdet. Det har jo indflydelse på din hverdag.

  • Helle

    Ellen: Hvor har du dog ret ❤️ vi har faktisk været i helt fantastiske hænder hele vejen, men den sidste del af behandlingen og lige efter var en hård omgang – især for Lasse.

    Karin: Det er fantastisk 🙂 Lasse arbejder i Brønderslev lige pt, men han sover hjemme, og det er vigtigt. Korte ture ud i landet er ok, men de lange forløb gider vi ikke mere.