Fru Nielsens Hverdag header image 2

Ligger godt i maven.

Skrevet onsdag d. 4. september 2013 kl. 09:03 og gemt i: [mad]

Jeg har altid elsket havregrød.

havregrød_040913

Hvis jeg selv havde lavet det, vandet skal koge først … og så tilsættes grynene, så grøden bliver lidt tør.*
Før/tidligere/engang var det med smør og sukker, i dag kan jeg slet ikke tænke mig at drysse med sukker og putte smørklat i, som med alt andet er det et spørgsmål om, hvad du er vant til.

I dag vil jeg helst have, at det er klistret, som det bliver, når grynene er i vandet, inden det koger.
For nyligt er jeg begyndt at tilsætte chiafrø – det er så moderne og jeg læste om det og så billeder af det på Instagram igen og igen, så det måtte prøves.
Chiafrøene bliver bedst, hvis grøden koger lidt længere, så jeg lader vand, havregryn og chiafrø koge op, derefter skruer jeg ned og lader det simre i måske 5 min. Så bliver chiafrøene lidt fedtede og udvider sig.
Jeg læste, at chiafrø skal trække natten over, men det synes jeg ikke, ændrer på noget, så det gør jeg ikke. Hvem tænker på morgenmad allerede om aftenen? Ikke jeg. Jeg har også prøvet at spise dem ukogte, men det var bestemt ingen fornøjelse.
Jeg tilsatte også hørfrø, men det har jeg læst/hørt, at man skal lade være med at indtage for meget af pga indholdet af cadmium (tror jeg nok), så det er kun af og til.

Jeg har mange gange spist havregrød uden noget som helst ovenpå, men det er jo den nye og smarte udgave, så jeg hakker mandler, som jeg drysser over sammen med tørrede tranebær og rosiner. Det er lækkert.

Chiafrø er ikke noget man sådan lige køber i Arden 😉 Jeg har købt mine, sidst jeg besøgte ældste i Aarhus – frøene er også temmelig dyre, så det bliver kun af og til, jeg har dem i sortimentet.

Jeg glemte, at jeg også putter nogle svesker i grøden og lader dem koge med – det er nu mest fordi, jeg er helt vild med svesker i alt, hvor jeg kan få dem sneget med i.

0

··



11 kommentarer ↓

  • Mette

    Jeg kan simpelthen ikke få havregrød ned gennem halshullet og havde store kvaler med samvittigheden, da jeg forsøgte at overbevise Poden om havregrødens fantastiske smag da hun var lille. Vi er nok bare ikke en havregrødfamilie 🙂

  • Helle K.

    Mette: Mine unger lod sig heller aldrig overbevise 😉 og min mand kunne ikke drømme om at spise det – så her er det kun mig, så en havregrødfamilie kan vi vist ikke kaldes.

  • Annette

    Jeg kan heller ikke klare havregrød, men en müsligrød, gerne en færdigblandet müsli uden alt for mange dikkedarer. I gode perioder hvor jeg spiser det regelmæssigt (læs: hvis jeg skal tidligt op og på job) sætter jeg grøden i blød i vand natten over og koger den færdig med mælk ganske få minutter om morgenen.
    Og kan mærke, mens jeg skriver dette, at det bør jeg nok starte på igen 🙂

  • Lene

    Jeg elsker havregrød, har altid gjort det. Tørrede abrikoser er også rigtige gode som drys. Jeg blander havregryn med bygflager, hirseflager og boghvedeflager, det smager rigtig godt, og det tager ingen tid. Det er nu mest i vinterhalvåret at jeg spiser det, og gerne til aftensmad, hvis jeg er alene 🙂

  • Inge

    Jeg kan rigtig godt lide havregrød, og er egentlig mest til den klassiske dog uden smør, men gerne med et tyndt lag sukker og kold mælk. Jeg har ikke eksperimenteret ret meget med grøden, men kan se at det måske er en rigtig god ide. 🙂

  • Catarina

    Umm, jeg elsker alle former for grød og jeg skal da prøve med chaifrø, for det ser da virkeligt lækkert ud. 🙂

  • Kari

    Jeg kunne ikke udstå havregrød som arn, men eftr jeg fik børn er jeg blevet vild med det. En gang var det altid med kanelsukker på, har ikke spist smør siden jeg var 5 år, men for nogle år siden begyndte jeg at koge et revet æble med i grøden sammen med lidt kanel. Det er også godt syntes jeg.
    Din grød ser også dejlig lækker ud, med alt det guf i 🙂

  • Helle K.

    Anette: Müsligrød lyder som noget jeg skal prøve 🙂

    Lene: Jeg forsøgte at købe bygflager, hirseflager og boghvedeflager i aftes, men det findes vist ikke i Arden, men det lyder som noget, jeg skal prøve 🙂

    Inge: Du skal eksperimentere, det smager så godt 🙂

    Catarina: Det gør jeg faktisk også – jeg kan ikke huske en grød, som jeg ikke kan li’ 😉

    Kari: Æblet lyder som noget, jeg skal prøve … men kanel vil jeg helst have i kager 😉

  • conny

    Det var dog en vældig god reklame for havregrød. Jeg har også altid været vild med havregrød – også bare helt almindelig. Og din med tørret tranebær, rosin, og alt det andet gode får munden til at løbe i vand.

  • Helle K.

    Conny: Det må afspejle min glæde ved grøden 🙂 Prøv en variation, det synes jeg er godt.

  • Karin Abildhauge

    Jeg har ikke været til traditionel havregrød, laver det på mange pudsige måder, her kan jeg blive fristet, endda meget fristet.
    Ser virkelig lækkert ud.