Det er utroligt, som vejret skifter i november.
Igår gik vi tur i det skønneste solskinsvejr.
Ikke en vind rørte sig.
Det føltes faktisk lidt som forår – selv fuglene sang og fløjtede.

Iaftes skulle jeg ud at tage et billede af månen.
Men straks jeg kom ud, kunne jeg se, at det var for sent.
Skyerne trak sammen og alt lå i et vattet skær.

Så man kan ikke sige, at det var den store overraskelse, at jeg stod op til regn…

Dagens gåtur var i regn og gråvejr.
Den var frisk og dejlig alligevel.

Nu er jeg klar til div. prøver hos min egen læge – derefter må vi se…

Jeg må vist have fortrængt, hvor ondt jeg havde før – jeg skal nemlig lige love for, at jeg kan mærke forskel, nu hvor virkningen er ved at aftage – så prednisolon virker – men det bi-virker også.

Nyd din fredag – jeg vil forsøge at nyde min. 😀