Mellemste er i Livgarden, ham ville vi gerne se på vagt – nu kunne det så lige passse, at vi så ham på hans 22 års fødselsdag.
Til min fødselsdag fik jeg en overnatning i København af mine børn og svigerbørn, så lørdag den 17. oktober kørte vi hjemmefra kl. 8, omkring Aarhus efter ældste (hun ville også se sin lillebror og besøge en veninde), mellemstes kæreste var rejst i forvejen, så hun skulle også med hen og se ham på Amalienborg. Yngste blev snydt, han passede hund og kat sammen med sin kæreste.
Næste gang – og der bliver en næste gang, har vi besluttet – skal vi hjemmefra en dag tidligere, en overnatning presser det hele for meget. Vi nåede ikke det jeg ville – fx havnerundfart – vejret var for dårligt om lørdagen.
Jeg nød, at jeg kom lidt væk hjemmefra. Det er ved at drive mig til vandvid, at jeg går her i byen dag ud og dag ind … jeg får ikke taget billeder, ikke så mange i hvert fald, men så snart jeg kom til København, skød jeg løs – jeg fik taget mere end 700 billeder på den korte tid.
Hvis du har lyst – og orker – så kan du se mine billeder her:
1
Du godeste, I har sandelig været i København!
Jeg vil give dig helt ret, to overnatninger giver meget mere ro på ift. at se og opleve rundt om i byen – selv om jeg ny synes I ser ud til at have været ret flittige!
De er flotte at se på, vores livgardere. Jeg kan godt forstå, I måtte over og opleve ‘barnet’ i fuld mundering.
Jeg så dem alle !! altså billederne 😉 og tillykke med den flotte søn 🙂
Jeg kan se det har været en dejlig tur, og med de billeder du har skudt kan jeg se der er meget mere der skal “skydes” 😉
Håber sønnen kunne holde masken hele vejen, når familien står der og joker – Et forsinket tillykke med ham.
Den Gamle Krage: I den grad 🙂 Vi var flittige, men jeg nåede ikke alt denne gang. Vejret var heller ikke helt med os. Jeg synes også, at de er flotte – og især denne årgang 😉
Per: Du er sandelig en tålmodig mand – jeg er imponeret 🙂 Tak.
Karin: En skøn og meget kort tur 🙂 Der er mange flere motiver der venter på mig der, det kan du tro.
Han holdt masken hele tiden – vi drillede også kun lidt, men pinlig det var jeg.
Dejligt med sådan en tur, og sønnike ser da godt ud, trods en pinlig mor 😉 Tillykke med ham.
Tak for at se min by via dit kameraøje.
Du har ret, du har taget billeder af det, der er min hverdag og som jeg ikke selv bemærker. Næste gang, jeg cykler over Amalienborg Slotsplads vil jeg kigge op og se Elefantordnen.
Lene: Det er det bedste med sådan en tur 🙂 Han var vist ikke så pinlig berørt som jeg 😉 mange tak.
Anne: Selv tak – fornøjelsen var på min side 🙂 Gør det og der er sikkert flere små overraskelser her og der 🙂