Nogle af kommentarerne til indlægget om Rebild Bakker handlede om, at jeg ikke kan skjule min glæde for naturen.
At jeg skulle være et naturmenneske.
Det studsede jeg lidt over i starten, jeg har aldrig betragtet mig selv som et naturmenneske.
Jeg kender ikke navnene på alle planterne eller dyrene.
Jeg ved ikke hvordan bladene på træerne ser ud.
Ved nærmere eftertanke, så bruger jeg naturen på en helt anden måde.
Jeg bruger den som et sted, hvor jeg sanser farver, lyde, dufte og selvfølgelig finder motiver.
Så på den led, er jeg et naturmenneske.
Det ville også være underligt andet, jeg har jo arvet det… (læs evt. mere her).
Naturen er dejligt, selvom jeg idag døjer med “gluteus maximus” eller bedre kendt som “den-gør-ondt-når-du-er-ude-af-form-og-allivel-går-i-Rebild-bakker-musklen” 😉
0
Så er du også et naturmenneske i min verden. Jeg kender heller ikke navnene på alle blomsterne, selvom jeg har stor have og fotograferer den ene blomst efter den anden! Men jeg nyder farverne og synet. Og jeg nyder at lytte til Vinden og blive stille sammen med en Solnedgang.
Når er ude, og forstår at bruge sine sanser, så er man et naturmenneske.
Johanne: Det er jeg glad for, måske nyder fotografer naturen på en anden måde?
Hov – jeg havde glemt et “man” i min kommentar 🙂
M.h.t. fotograferne….det er der ingen tvivl om, at de gør.