eller hvad man nu skal kalde det. Husker du programmet på Tv, hvor mere eller mindre kendte mennesker fik oprullet hele deres liv på skærmen. Forlængst glemte bekendte og familiemedlemmer dukkede op. Nogle gange tænkte jeg, om det virkelig kunne være så interessant for andre at vide så meget om lige netop den person. Hvorfor jeg har overvejelser om dette som var engang?
Jeg er blevet kontaktet af en journalist, hun skal skrive nogle temaartikler om blogs og hun har spurgt mig, om jeg vil være en af de cases, som skal “uddybes”.
Er jeg overhovedet interessant nok?
Har det nogen mening, at blive “kendt”?
Er jeg ikke bare en helt almindelig fru Nielsen, som har et så trist liv, at hun må skabe sig et på bloggen?
I de seneste dage har jeg slået mig selv rigtig hårdt oven i hovedet med “du-skal-ikke-tro-du-er-noget-stafetten”.
Jeg har også tænkt meget over, hvorfor jeg blogger.
Jeg har fra starten været bevidst om, at jeg ikke ville skabe et glansbillede af det perfekte liv.
Mit liv er meget langt fra at være perfekt.
Jeg har ikke de perfekte børn og den perfekte mand.
Jeg gør ikke alle de rigtige og perfekte ting.
Jeg har ikke de rigtige og perfekte meninger.
Jeg har smidt mit liv på bloggen og sagt: “Værs’go – tag hvad du vil ha'”.
Det gør mig meget sårbar, men indtil nu har jeg været forskånet for ubehageligheder.
Min indstilling er, at andre mennesker er gode og vil mig det godt. Det betyder ikke, at jeg ikke har mødt det modsatte i mit liv, men jeg nægter at lade det påvirke min måske naive tilgang…
En overvejelse er også, at når det bliver kendt udenfor min egen lille familie, at jeg blogger, så vil ikke kun jeg blive stillet til ansvar for det jeg skriver, det kan jeg jo sagtens – men mine børn bliver muligvis også stillet til ansvar, og er det rimeligt?
Jeg har talt med min mand, min datter og min nabo om henvendelsen fra journalisten. Min datter siger: “Det skal du da gøre”, hun virker nærmest lidt stolt over, at jeg er blevet spurgt. 🙂
Min mand er nærmest sådan: “Får du noget ud af det?”
Min nabo siger bl.a. at jeg er modig og at jeg ikke er vulgær, eller hænger andre ud, men derimod viser den virkelige Helle. Dermed mener hun vist, at jeg godt kan være reserveret i “det virkelige liv” – og det har hun helt ret i.
Der er sikkert mange andre tanker som skal tænkes, men jeg havde truffet min beslutning, inden jeg skrev dette indlæg, det skulle være min beslutning, I har sikkert mange meninger – både for og imod.
0
Kan godt forstå dine overvejelser for og imod her, det er jo ikke kun en selv, som får livet frem i lyset, familien gør også, hvad kan medaljens bagside være bagefter, og hvor spændende er ens eget liv for andre end en selv, når det kommer til stykket. 🙂
Stoltheden lige nu og her over at blive kontaktet vil nok være der ganske kort, men øh, har man lyst til at stå frem… 🙂
Puk: Der er mange spørgsmål, men man kan sige, at når først jeg har en blog, så er jeg jo officiel uanset hvad. Jeg tror artiklen mere skal handle om at blogge end om min blog.
Ingen tvivl om at det også ville sætte mig i tænkteboksen, hvis jeg blev spurgt 🙂 Jeg gætter på du sagde ja?
Flot at du tager springet 🙂 Vi glæder os til at se artiklen!
Kan også sagtens forstå dine overvejelser – er spændt på at høre hvad du vælger at gøre Helle 🙂
Ja, det er nemlig dig, der ene skal træffe beslutningen, for bloggen repræsenterer ene dig – og vi andre kan ikke råde i netop nævnte sag 😉
I øvrigt tak for alle de seneste billeder – de tager pusten fra mig ligesom den kolde blæst…
Gætter på du har sagt ja til at deltage. Og er enig med de andre, kun du kan tage den beslutning – for eller imod..
Spændende er det i hvert fald for dig 🙂
Jeg gætter på, at du har sagt ja. Det tyder dit indlæg i hvert fald på.
Hvis det er rigtigt – så du en meget modig kvinde. Jeg har altid haft respekt for dig, og den bliver bestemt IKKE mindre af, at du tør stå frem.
Du har sikkert også tænkt meget over risikoen ved det.
Nemlig, at du for fremtiden vil komme til at føle dig “blokeret”, og ubevidst vil komme til at censurere dine kommende indlæg. Det må du love mig ikke at gøre, for det synes jeg ville være synd.
Jeg er selv i sin tid blev kontaktet af en journalist fra B.T. (da jeg havde blogget et par måneder). Pågældende journalist ville skrive en artikel om at blogge, når man var ældre! Hvorfor man gjorde det..hvad man fik ud af det..o.s.v.
Jeg valgte at sige nej tak. Det samfund jeg bor i er for lille til, at min blog vil kunne bære en fuldstændig offentliggørelse.
Kære Helle
Ja der er mange man skal vende sådan en beslutning med. Og dig selv har du sikkert også set fra alle vinkler og alle tænkelige situationer.
Hvad du end har besluttet dig for så synes jeg at du allerede er en fantastisk kvinde som jeg virkelig tager hatten af for. Du skriver så hudløst ærlig og lige ud af posen, ikke noget med at pakke ind, men på samme tid støder du overhovedet ikke nogen.
Jeg er sku stolt over at kende dig. 😉
Knus Cat
Tak for alle jeres kommentarer. I varmer mit hjerte med jeres søde ord. Jeg er meget glad for at kende jer.
Jeg har som nogle af jer allerede har gættet sagt ja. Jeg er måske overmodig, men i virkeligheden er jeg lidt ligeglad med, hvad andre mener om mig…
Hvis jeg ændrer mig, når artiklen kommer ud, så må I love mig, at i siger det til mig, så jeg kan forsøge at forblive tro mod mig selv.
De mennesker som ikke kan li’ mig eller min stil, de må bare gå igen – nu tænker jeg på de evt. besøgende efter en offentliggørelse. Måske får jeg et par gog i nødden, men det må jeg så forholde mig til til den tid.
Måske sker der ikke noget, blog-verdenen er jo ikke så ny mere, så måske fiser det bare ud og fred være med det.
Jeg synes ikke, at jeg er så speciel, men en almindelig kvinde, kan da vise andre almindelige, at vi har lige så meget lov til at være synlige som de lidt mere specielle…
Artiklen skal laves efter påske, så jeg er begyndt at tænke på hvad jeg skal ha’ på 😉 Fotografen bliver pålagt, at billederne ikke skal ligne, men være gode 🙂
Hvis jeg fortryder, når artiklen er skrevet, så må jeg grave mig ned eller trække en sæk over hovedet. 🙂
Jeg har først set nu, og vil da gerne tilslutte mig alt det, der bliver sagt. Jeg ved ikke, hvad jeg ville sige… Men synes, det er super, du har sagt ja, og vil da gerne have at vide, hvilket magasin/blad etc., du skal i, for så vil jeg da helt sikkert købe. Held og lykke!
Påskeknus
Deborah
Deborah: Hendes Verden – så det kan umuligt blive vildt 😉
Helle det er flot skrevet, dit indlæg, og tillykke med din beslutning.
Sister Bonde: Tak – og tak 🙂 jeg ved endnu ikke om det er den rigtige, men nogle gange, så må man bare springe og håbe, at man bliver grebet.