I årevis har vores foretrukne morgenvækning været af P4 Nordjylland på clockradioen.
Først Hans-Otto Bisgaard, så en landsdækkende radioavis og så noget lokalt stof.
Ja, ja jeg ved det godt, vi er totalt tabt bag en vogn, vi kan bare bruge telefonen, men sådan er det ikke – til vækning skal vi have en clockradio – punktum.
I søndags, da tiden skulle indstilles, virkede clockradioen ikke.
Mandag morgen virkede den, tirsdag morgen virkede den ikke, i morges virkede den.
Det er totalt uholdbart.
Håndværkeren vågner, før han skal op, men jeg sover som en sten – i går til kl. 8.30 – og det går jo ikke.
Så i aftes gik jeg i gang med at lede efter en clockradio app.
Det var ikke svært at finde en, men det var svært at finde en som virker.
Endelig lykkedes det og nu er den afprøvet og den virker.
I går skete det underlige, at radioen i køkkenet også stod af, så nu bruger jeg også radioen på telefonen i køkkenet.
Det ender vist med, at vi køber nogle nye radioer, det her lyder helt forkert.
Radioen i køkkenet er en dab-radio, men jeg har aldrig brugt den funktion, så det kan jeg ligeså godt springe over næste gang, så kan jeg få en radio for et par hundrede kroner.
Hvis jeg skal være ærlig, så har jeg en hvid radio stående på en hylde i stuen, men den er mest til pynt, så jeg har ikke styr på, hvor ledningen gemmer sig og den bruger 6 batterier, så det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse.
Krydser fingre for i begge er kommet op til tiden i dag.
Måske er din pynteradio lige den du mangler i køkkenet, altså hvis du får fundet strømkablet 😉
Karin; Det er vi tak – nu virker begge radioer igen???
Det der kabel, det har jeg opgivet at finde – jeg har ledt OVERALT. Nu må vi se, om de virker eller ikke virker.