Vi går sjældent en tur uden Emma, så hun er nærmest ved at bryde sammen, hvis vi går ud af lågen, uden hun skal med.
Sjældent er ikke som i aldrig men tæt på.
Vi gør dog en undtagelse, når vi skal tømme spanden med nedfaldsæbler.
Dem giver vi nemlig til dyrene i dyreparken.
I forgårs gik det dog helt smertefrit for både hund og mennesker.
Emma lå nemlig og fedede den i yngstes seng, så hun opdagede ikke, at vi gik, men det gjorde til gengæld yngste, som nåede at ringe og spørge: “Hvor er I?” inden vi nåede hjem igen. Han var nok bekymret for sin aftensmad 😉
Håndværkeren bliver udstyret med sin lommekniv, så vi kan dele æblerne, det ville jo ikke være smart, hvis et dyr skulle kløjs i et æble.
Jeg er udstyret med kamera, så jeg kan få lov til at fotografere de nuttede dyr lidt tættere på.
Det er nu ikke fordi vi er så langt hjemmefra, vi bor lige bag øret med den gule dims.
Jeg ville ønske vi boede i nærheden af nogen der ville aftage æbler.. Vi har fodret alt og alle inkl. Emils vuggestue, og vi smider stadig flere ud end vi giver væk.. Sådan en flok dyr gad jeg godt have i baghaven.
Ja stakkels Emma 😉 Dejligt i bor så tæt på Dyreparken og kan give dem deres nedfaldsæbler 😉
Inge: Det kan jeg godt forstå, det føles godt, at æblerne ikke går til spilde 🙂
Anette: Ja ikke 😉 Det nyder vi også.
Ha ha det var jo godt Emma ikke nåede at opdage noget. Hvor skønt at bo så tæt på dyreparken!
Sikke nogle dejlige billeder – dyrene er heldige at få nogle af jeres æbler!
Stakkels Emma og Yngste, håber han fik sin aftensmad til tiden. ;-D Dejligt at bo så tæt på en dyrepark. ;-D
Hvor sjovt med de unge mennesker, hvis ikke lige alting er som det “plejer”.
Dejligt billed at husbond der fodre.
Tina: Ja ikke 😉 Det er meget skønt.
Madame: Tak – jeg håber, at de sætter pris på det 🙂
Rejen: Ja – men de fik begge aftensmad til tiden 🙂
Karina: Ja, der skal ikke meget til at man er savnet;)