Søndag morgen. Jeg var stadig lidt småsur, ked af det, træt, tung i hovedet. Jeg besluttede, at jeg ikke ville ødelægge endnu en dag. Jeg forslog en tur mod vest, et sted med vand og hav. Håndværkeren overgav sig, hvad gør man ikke for husfredens skyld?
Vi kørte mod Holstebro, og videre vestpå – indtil vi hanede i Thorsminde.

Et lille samfund langt ude vestpå…
Vi parkede bilen, jeg var udenfor, næsten inden den holdt helt stille. Jeg nærmest trippede af spænding og glæde…

Så snart vi var udenfor bilen, kunne vi høre havet som en buldrende baggrundsstøj. På vej op af vejen mod havet, kunne man næsten føle kraften…

Der var lavet lidt afskærmning mod blæsten, men lige dernede ligger det store, frådende hav.

Min bedre halvdel indrømmede, at han faktisk var mere til Kattegat, så det må være lidt af en overvindelse, at finde sig i mine vilde udflugter – derud hvor det river i sjælen.

Endelig blev jeg færdig med at se, at føle og tage billeder 🙂 Så vi vendte tilbage til bilen. For mit vedkommende, var det som et nyt menneske. Alle dårlige tanker og indestængthed var blæst væk og jeg kunne igen tænke, tale og være glad.

Vi vendte bilen mod nord og kørte hen til Thorsmindes mole. Her kunne man se havet blive kastet ind mod stenene. Indimellem de to fyr (??) eller bøjer (??) det var ihvertfald en rød og en grøn til at signalere bagbord og styrbord.

Vi var langt fra de eneste, som havde drømt om vind, vand og sand i ansigtet. En kødrand af mennesker bevægede sig ud og ind i en stadig strøm. Mange var som jeg bevæbnet med kamera – og vi sendte hinanden indforståede smil.

Håndværkeren forsøgte i lang tid at få mig vristet fri af havets greb, men uden held, så han gik tilbage i læ og kiggede på vinduer i museet – indtil jeg endelig fik nok… nej ikke nok, men jeg tvang mig til at stoppe.

Vi blev enige om, at hvis jeg boede i en by med hav, så ville vi have så mange billeder, at det ville knibe med harddiskpladsen  – billeder af havet sagde jeg – ja og måger, svarede håndværkeren.

På vej mod nord af tangen er udsigten mod højre helt, helt anderledes. Her er fladt og grønt så langt øjet rækker.

Vi kørte en tur til Struer, der havde vi heller aldrig været – det var en by med en stor havn, men jeg var ikke så ivrig med kameraet mere, jeg havd ligesom fyldt mig selv op i Thorsminde.

Dog skulle Jonathan lige med hjem, som I forstår, så er jeg også vild med måger 😉

Jeg kan anbefale turen, ikke mindst i blæsevejr. 🙂