Afslutning på indlægget fra i lørdag: Tak for alle jeres kommentarer, jeres omsorg, at I orkede. Jeg fik støtte. Jeg fik gode råd. Jeg fik et velplaceret spark. Jeg fik kram. Jeg fik knus. Jeg fik en rystetur.
Hvis jeg er positiv, så tænker jeg: Vi skal snakke om det. Vi skal på et kursus. Vi skal …
Hvis jeg er negativ, så tænker jeg: Vi har snakket. Jeg har været på kursus. Det ændrer ikke noget…
Hvis jeg er realist, så tænker jeg: Han kører på arbejde kl. 5.45 – han kommer hjem kl. 18.15 – i den mellemliggende tid, har han kørt en masse kilometer og knoklet med at bygge en idrætshal, er det realistisk/retfærdigt, at han skal hjem at lave mad til mig?
Lige nu må jeg nok tænke, at så længe arbejdssituationen ser sådan ud, så må jeg finde ud af at klare mig…
0
Jeg kan godt se, at det er svært. Umiddelbart overfører jeg, hvordan det er for mig selv til dig – ved jo ikke, om det er det samme for dig, men jeg prøver. Jeg har fundet ud af, at meget handler om planlægning. Og jeg har mest energi først på dagen. Så måske det handler om, at du planlægger så meget som muligt først på dagen – skærer kød og grønsager i stykker etc. og forbereder ALT, så det er lettest muligt senere, og så får ungerne til at hjælpe der evt. F.eks. er der jo mange lækre gryderetter, som når de først er sat over passer sig selv, og som du kan forberede i forvejen og så skal du kun koge ris, etc. senere. Kartofler kan du jo også skrælle og sætte i koldt vand. Også ovnretter er geniale! Det var bare sådan, hvad der lige faldt mig ind. Håber, du kan bruge det? Masser af tanker.
Deborah: Jeg tror, jeg er nødt til at tænke udfra min specielle situation, ellers bliver jeg nok endnu mere frustreret. Det er nemt, at sætte nogle krav op, men hvis han ikke har mulighed for at leve op til dem, så er det ikke så mærkeligt, at han også bliver frustreret.
Det er en god ide, at lave gryderetter, ovnretter og planlægge over hele dagen – når jeg tænker over det, så var det vist egentlig det jeg gjorde, da det gik bedst 🙂 Nogle gange så ændrer man sine vaner, uden egentlig at tænke over det. Så det var dejligt at blive mindet om det 🙂
Jeg kan sagtens bruge dine råd, selvom vi lever på to forskellige måder – så tak skal du ha’ 🙂
… Og realist, det er du jo, som oveni købet LEVER lige nu. Det skal nok gå, alt sammen, det ved du. Og som Deborah siger, så handler det om at planlægge. Ja ja, den anden Helle kan også godt se det, men at få det praktiseret, det er en helt anden sag. Jeg vil også PRØVE..
God dag !!
Helle: Nogle gange er jeg 🙂 Jeg vil prøve, det er helt sikkert – held og lykke med dit forsøg 🙂
Jeg har lige læst dette indlæg, men har ikke kræfter til at kommentere det nu. Vil bare sige, at ….jeg støtter dig i dine betragtninger. Skriver mere til dig en af de nærmeste dage.
Knus.
Johanne: Det er iorden. Du skal ikke tænke på det. Du ser at få nogle kræfter selv. 🙂