eller historien om hvor dumme vi er.
Vi har et birketræ i haven.
I birketræet sidder et fuglefoderhus, derfor spirer der frø under huset.
Vi fjerner spirene.
Men vi sår altid ærteblomster inde ved stammen, de vokser i et net, som sidder op af stammen – helt op til fuglefoderhuset.
Det ser sødt og romantisk ud.
I år ville vi så også så nogle Zenia foran ærteblomsterne.
Det gik vældig godt, vi lugede grundigt, men lod selvfølgelig de spirende zenia stå …
Jeg kiggede på de spirer, jeg syntes altså, at de lignede noget andet, men hvad ved jeg om havebrug og zenia som spirer? Ikke en dyt, så vi lugede videre.
Indtil vi havde fødseldagsgæster den 1. august.
Håndværkerens bror, svigerinde og søster er meget mere havemennesker end vi er – og har mange flere års erfaring 😉
De sagde: “Nå I skal nok også have solsikker”? Det mente håndværkeren nu ikke, men jeg var altså ikke helt sikker.
Nu har vi rigtig mange solsikker, men overhovedet ingen zenia, dem har vi jo luget væk 😉
Men solsikker er da også flotte – og gule.
Nu ikke for hård ved dig selv 🙂 Kimplanter og spirende planter har altid et udseende, der er primitivt – de ligner hinanden. Måske lidt ligesom et meget tidligt menneskefoster mest ligner en haletudse 🙂
Men bortset fra det, så er det rystende, så lidt vi almindelige mennesker interesserer os for de planter, som giver os liv og glæde. De roser og tulipaner, som drives af blomster-gartnerier, er jo flotte, men naturens egen mangfoldighed er nu mere interessant. Også selv om de ikke står i rækker 🙂
Donald: Ok så lader jeg være med det 😉 Vi er så glade for vores have – og du rammer plet i din beskrivelse af glæden ved haven 🙂 Jeg ved godt, at det hele ligner hinanden, men jeg var så sikker 🙂
He he Helle ups!!!! Det lyder meget som min stil! Men ikke ringe med solsikker selvom de jo er lidt store 😉 God weekend♥