Fru Nielsens Hverdag header image 2

Frækhed belønnes.

Skrevet fredag d. 8. juni 2012 kl. 07:23 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag, fugl, haven]

RETTELSE:  Jeg ved ikke hvorfor, jeg skriver duehøg, når jeg mener spurvehøg 🙁 jeg er mere forvirret, træt og glemsom, end jeg lige var klar over.

I går sad jeg i “min” stol ved vinduet mod haven, jeg læste og var langt væk fra virkeligheden, men pludselig fik jeg den der fornemmelse – du kender den sikkert – at det kribler og krabler fordi man bliver kigget på.

Jeg kiggede ud i haven og der på taget af fuglefoderhuset sad en duehøg og stirrede på mig.

Jeg havde ikke kameraet ved hånden, men jeg fik fat i min telefon og fik taget et billede af duehøgen. Den har før siddet der, men den plejer at flyve, når jeg bevæger mig, så jeg turde næsten ikke rejse mig, men da jeg havde kigget tilbage på den et stykke tid, rejste jeg mig forsigtigt og hentede mit kamera.

Duehøgen blev siddende et øjeblik og fløj så op på en af redekasserne, hvor den sad og stirrede på mig og omgivelserne.

Der var flere skovspurve i foderhuset, sikkert unger som endnu ikke har lært, at duehøgen er et farligt bekendtskab.

Pludselig kastede duehøgen sig ned i foderhuset og gled gennem det og ud på den anden side, hvorefter den landede på græsset nedenfor.

Jeg troede egentlig ikke, at den havde nået at få et bytte med, men i aftes da jeg kiggede mine billeder på kameraet, så jeg, at den sidder med en gråspurv i kløerne.

Velbekomme – duehøgen skal jo også leve.

– jeg undskylder billedernes kvalitet eller mangel på samme, men som altid er billederne taget gennem ruden, som trænger til en pudsning (hørte du det Lasse?) –

0

··



9 kommentarer ↓