Fru Nielsens Hverdag header image 2

Jeg fik helt ondt i maven,

Skrevet torsdag d. 6. oktober 2011 kl. 10:01 og gemt i: [fru Nielsens nye livsstil]

da jeg på dagens tur mødte en pige, som fik mig til at tænke “anoreksi”.
I kender det sikkert godt, hun har en uudviklet krop og et hoved, som er alt for stort til kroppen, et ansigt som er blegt, øjne uden glæde og samtidig motionerer hun sammenbidt. Det gør mig så ked af det, at unge piger kan have det så skidt.
Mine egne lidt overfladiske tanker blegnede i et stykke tid.

I går hørte jeg for første gang ordene “Helle” og “tynd som en pind” nævnt i en sætning, men jeg lover alle, at jeg nok skal stoppe inden, og jeg er meget langt fra at være der endnu. 😉

Anitas kommentar i går fik mig til at tænke på, om der ikke er en tendens til, at tykke mennesker og rygere må man slå uden at sige undskyld? Det er selvforskyldt, så du må bare klappe i og tage dig sammen. Jeg må da indrømme, at jeg engang imellem har tænkt tanken, at jeg en dag vil stille mig op foran “en og anden” og sige: “Se mig nu – jeg er slank, men er ikke blevet rask” “Er det så stadig min egen skyld?”

Nu kalder et bad og bagefter skal der handles igen.

Senere vil jeg tænde op i brændeovnen og sætte mig med et ugeblad og en kop kaffe.

God dag til dig 🙂 –  har du lagt mærke til, at jeg er gået tilbage til min gamle header? Jeg har savnet den, farverne på den og overskrifterne passer perfekt til mit hår 🙂

0

····



2 kommentarer ↓

  • Anita

    Jeg kan så godt følge dig og jeg ville ønske jeg kunne høre det der “æhh øhh”, når der ledes efter noget nyt at trække nedover dit kønne hovede, for noget MÅ da have skylden. Bvaaaa…

    Men Helle… jeg kommer efter dig og fortæller dig, hvis du kommer til at ligne den del af befolkningen, hvor vægttabet har taget overhånd (vil ikke sige ‘hvem’ offentligt, for så blir’ jeg for vildt lynchet) og hvor ansigtet har taget karakter af hule kinder og dybtliggende øjne. Jeg blir’ så forskrækket og tænker den samme tanke hver gang, jeg møder dem.

    Nå, men måske burde jeg have taget det her brok ovre hos mig selv, men jeg vidste egentlig ikke, jeg var så træt af det, førend jeg gik i gang ;-D

  • Helle K.

    Anita: Skriv du bare, det fint med gode kommentarer 🙂 Det er godt at vide, at du siger “stop”, hvis det tager overhånd – hvilket jeg nu ikke kan forestille mig 😉