Fru Nielsens Hverdag header image 2

Potensforlænger?

Skrevet onsdag d. 21. september 2011 kl. 12:31 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag, vejr og vind]

På morgenens tur mødte vi en mand med en sød retriever i snor – meget stram snor, faktisk skulle den gå klods op af hans ben uden svinkeærinder.
Da vi kom tæt på hinanden, kunne man sagtens se, at Emma syntes, at han ,altså hunden, var interessant, og han var også interesseret i hende.
Faktisk var han så interesseret, at han logrede, vendte sig halvt om og sagde: “uhmpf”, men det skulle han aldrig have gjort, det medførte et hårdt slag i hovedet.
Jeg blev totalt paf og sagde bare: “Jamen han piftede vel bare, fordi hun er så lækker?”
Hvis den hund bare er hans potensforlænger, så skal han have et slag over sin egen “potens” – i stedet for at dunke hunden.
Her havde jeg så tænkt, at jeg ville skrive noget om hans kone – skolelæreren, og at han måske har noget potens i overskud fordi… men nej det er jo en lille by 😉

Nå men vi blev endnu engang dyngvåde.
Det er vist heldigt, at vores tur ikke er vejrafhængig, så var vi da blevet forhindret nogle gange i denne sommer.

God dag uanset vejret – her skinner solen og om 10 min. regner det sikkert igen.

0

····



3 kommentarer ↓