Fru Nielsens Hverdag header image 2

10 år yngre.

Skrevet fredag d. 8. februar 2008 kl. 08:42 og gemt i: [dit og dat]

Om ½ time er jeg 10 år yngre, jeg ser ihvertfald sådan ud 🙂 Jeg er lige i gang med at farve de grå hår, og det er ikke bare nogle enkelte, nej hele manken vokser ud i en forkert farve.

Bette nr. 2 er færdig, den er ok, men ikke så fin som den hvide – billede følger, når der er blevet lyst og tørt udenfor. Jeg har planer om en grøn, mon jeg stopper igen? Jeg synes den er så genial at have på pindene, mens jeg lytter til min bog. Jeg kan ikke finde ud af at sidde med bogen i ørerne uden noget i hænderne, så føler jeg mig totalt inaktiv.

0



6 kommentarer ↓

  • Bettina

    Hehe, samme sammenhæng har jeg, men det begyndte omvendt: En overraskende fødselsdagsgave i form af en iPod – jeg anede ikke, hvad jeg skulle bruge den til…kiggede lidt på iTunes og opdagede lydbogsmuligheden…før skulle jeg se tv, mens jeg strikkede, nu sætter jeg propperne i ørerne i stedet, hvis ikke der er noget livsnødvendigt at se i tv.
    Men følelsen af inaktivitet, den kender jeg…

  • Helle K.

    Bettina: Jeg ser kun tv om dagen, hvis jeg har optaget en god krimi – jeg hørte radio mens jeg strikkede, men jeg synes efterhånden ikke der er noget jeg gider høre, så lydbogen er genial.

  • Marianne

    Ha ha…….. jeg farvede igår – en brun tone. Datteren sagde den var fin men med for lidt spræl til mig – så måske der ryger striber i en eller anden dag 🙂
    Jeg glæder mig til st se resultatet

  • Helle K.

    Marianne: Jeg bruger bare den sædvanlige – nummer 5.43 fra L’Oreal, jeg kan ikke huske – jo den hedder Kenya – ihvertfald et navn på et afrikansk land 😉 Jeg skal også helst have lidt spræl på øverste etage.

  • anjoe

    Lidt spræl på øverste etage, den var altså god, men jeg nøjes nu med at sprællet foregår indvendigt, og der er intet gråt…

    Min hårbørste har dagligt i en pæn del år vist et regnskab, som beretter, at de grå hår klart fører, men den sejr skal være dem velundt – samme gælder rynker 😉

    Se 10 år yngre ud, uff, så bliver jeg jo ikke sluppet ind i biffen, hvis de viser en film forbudt for børn under 16 år *LOL*

  • Helle K.

    Anjoe: Nu har jeg heller ingen rynker, så 😉 Tænkt lige du kan nøjes med at betale børnebillet. 🙂