Iaftes havde jeg linet op til en hyggelig aften i mit eget selskab. Håndværkeren var i Mariager. Ældste passede børn. Mellemste skulle passe børn med en kammerat og sove der. Yngste var cyklet ned i hallen sammen med en kammerat, der var tøndeslagning.
Kl. 20 sad jeg i sofaen med min bog i ørerne, telefonen ringede, det var en mor til en af ungerne i yngstes klasse. Hun spurgte om jeg ikke lige kunne komme, da yngste havde slået sig. Jeg havde ingen bil, så hun var så venlig at hente mig.
Yngste havde fattet om pinden med begge hænder, hvorefter han havde pandet tønden en på siden, men sådan en tønde, den slår altså igen 🙂 Han var blevet ramt lige over øjet og et sår i ansigtet bløder meget voldsomt, de mennesker som havde taget sig af ham sagde, at blodet løb ned af armene på dem, så de var blevet helt forskrækkede. Heldgivis var der en læge med til festen, hun havde lagt is på og kunne konstatere, at han skulle syes.
Jeg ringede til lægevagten, som sagde, at han ville sende en læge til Hobro, hvis vi kunne være der kl. 21.
Jeg havde jo i mellemtiden fået ringet til håndværkeren, som var på vej hjem, den føromtalte mor, havde allerede lovet, at hun gerne ville køre derned, men det slap hun så for.
Heldigvis var der ingen kø dernede, så vi kom ind ret hurtigt. Undersøgelsen var bare lige et kig. To indsprøjtninger lige over såret med bedøvelse, to minutter senere kunne han sy de to sting. Bagefter fik yngste også lige en stivkrampeindsprøjtning og efter højst 20 min. var vi klar til hjemturen. Det var hurtig ekspedition, når man tænker på, at håndværkeren og yngste sad i Aalborg fra kl. 21 til 01 – inden de kom igang med behandlingen – dengang han brækkede hånden.
Så istedet for en stille aften med mig selv, blev det hele til løben rundt og hjem i seng.



Pu ha du tager sku helt pusten fra mig, sikke da en aften.
Det var da en dejlig oplevelse at der ikke var ventetid og at hele “operationen” ikke tog længere tid. God bedring til yngste, håber ikke at hovedpinen er for voldsom her i dag.
Aj, sikke en redelighed. Jeg anede ikke at jyske tønder i den grad slog igen 😉 Men hvor er det dejligt at høre, at der var hurtig ekspedition fra lægevagtens side.
Håber yngste ikke får for tydeligt ar fra mødet med tønden…
Fastelavn er farlig, men godt yngste kunne komme hurtigt til, og han har forhåbentlig ikke mistet lysten til fastelavn. Håber han ikke har alt for ondt i dag.
Catarina-Kagekonen-Lene: Ham yngste er en sej gut. Han ville tilbage til festen, da han var blevet syet, det sagde jeg nej til, men han var lige inde at kigge, da vi hentede hans cykel 🙂 Han havde vist været groggy-halvt besvimet da det skete, men det kunne vi ikke mærke, hverken iaftens eller nu. Han stod op med et hævet øje, men han har åbenbart ikke ondt, han piber ihvertfald ikke.
Det var dejligt, at vi kom så hurtigt til – han får nok et lille ar, men pyt det skal en rask dreng jo have 😉
Nu fik jeg så set en syning tæt på, jeg sad med næsen helt nede for at se – jeg har altid været nysgerrig efter at se nye ting 🙂
Han har garanteret ikke mistet lysten til fastelavn eller noget som helst andet – mine unger har aldrig været pibede (efter moderen ;-))
Jeg er bare lykkelig for, at han ikke ramte sine tænder!
Kagekone – tønderne her i jylland er slemme til at slå igen 🙂
Sikke dog en redelighed – godt det trods alt ikke var værre. (ikke at det ikke var slemt nok) – jeg tænker blot på tænder og øjne.
Ak ja – sådan kan en begyndende fredelig aften hurtig forandre sig til noget helt andet. Håber du får din aften en anden gang, for den har du fortjent.
Sikke et held, at det kunne klares uden lang ventetid. Den er det absolut værste, når man sidder med sit barn, som har brug for hjælp.
Lad os håbe, at i dag bliver stille og rolig 🙂
aaaiii sikken en aften!!! Men godt det trods alt ikke var en helaftensforestilling på sygehuset 🙂 PUUUUSTER lige på’et 🙂
Johanne: Det gik forholdsvis nemt og rimeligt smertefrit, han nåede kun lige at græde en smule, da han så sin mor komme ned i hallen 😉
Den aften kommer sikkert førend jeg aner det, børnene er så store, at jeg kan mærke, at de oftere og oftere er i byen og overnatter ude…
Liselotte: Du har ret i, at det værste er, når det er ens børn – man vil jo så gerne hjælpe dem, selvom man godt kan forstå, at alvorligere tilfælde skal komme først.
Jeg er faktisk alene allerede – håndværkeren er i Aalborg, mellemste er ikke kommet hjem endnu, yngst og ældste har lige taget toget til Aalborg, ældste skal købe en bluse 🙂
Tina: Tak – han ser lidt sjov ud, som en bokser dagen derpå 😉 Han siger, at jeg ikke må grine, men jeg kunne ikke lade være 😉
Og så er det vinterferie – så kan han ikke engang vise det frem i næste uge, suk………… godt det gik hurtigt – ventetiderne på skadestuen kan være lange… God bedring med lillemanden
Marianne: Nej – han er også overbevist om, at vi skal vente til skolen er startet igen med at få fjernet trådene – så han kan få en fridag 😉 Tak han er allerede fit – med hævet øje, en anelse blåt og to sting. 🙂