Igennem et stykke tid har jeg været lidt dårlig til at få læst og kommenteret som jeg plejer, det undskylder jeg for.
Vi har haft vores hus til salg i 1 år. Vi fandt endelig ud af, at jeg aldrig ville blive rask eller komme til at tjene penge, så vi kan få huset lavet i stand. Jeg har det meget svært med alle trapperne – det er et byhus i 4 etager, så du kan forestille dig hvordan vasketøj skal bæres op og ned? Når der er købt ind, skal varerne bæres op – skrald skal bæres ned o.s.v.
Sådan et hus er ikke let at sælge, men der har alligevel været potentielle købere undervejs. Siden november har der været især en interesseret køber, men han er single, så han har ikke rigtig råd til at købe, men han har alligevel holdt fast og nu ser det ud til at det hele måske falder på plads. Men tiden fra november og til nu, har været fyldt med tanker om: “hvad nu hvis”, “hvordan”, “hvad med bagefter?”, “kan det hænge sammen?” og mange flere. Vi har selvfølgelig også selv kigget på et hus. Vi har fundet et perfekt hus i et plan, det ville være en drøm, at bo sådan et sted – for mig. Nu skal prisen forhandles, der skal nemlig laves mange ting i det hus – nyt tag, nye vinduer o.s.v.
Jeg håber snart, at vi får lidt afgørelse om både det ene og det andet. Jeg trænger til ro og fred. En hverdag uden uoverstigelige problemer. Vi trænger alle til, at tingene kører i vores retning – bare en gang, please.
For det første behøver du bestemt ikke at undskylde. Din blog er her, så ved vi også, du er her efter bedste evne. Nogen gange kan vi kommentere meget – andre gange lidt. Det har alle vist prøvet.
Jeg har selv stået i den situation med at skulle sælge et hus på grund af sygdom. Det er simpelthen rædselsfuldt at bo i sit hus, imens det er sat til salg. Man aner aldrig om man er købt eller solgt, alting går i stå, man gider intet hjemme, fordi man jo alligevel skal væk derfra.
Jeg forstår dig, og jeg føler med dig.
Jeg håber, der snart vil komme en afklaring, så der kan falde lidt ro over livet, sådan som det skal leves ud i fremtiden.
Rigtig meget held og lykke.
Knus fra johanne.
Jeg tror alle er bedre til at kommentere i nogle perioder end andre og sådan skal det også være.
Jeg håber for jer at det lykkes med hussalg og køb. Det kan nemt blive noget der bliver brugt for mange tanker på.
håber det lykkes med hussalg og huskøb 🙂
Man er ikke tvunget til at kommentere… jeg gør det ikke så meget i tiden.
Johanne: Dejligt med forståelse. 🙂
Du har ret i, at man ikke ved om man er købt eller solgt, det hele bevæger sig i tomgang, man kan hverken være sådan rigtig glad eller rigtig ked af det. Jeg håber også, at jeg snart får en afklaring på det også, ro og fred er hvad jeg ønsker mig. 🙂 Tak for dit knus – det er hermed modtaget og returneret. 🙂
Janne: Tak – du har ret – lige pludselig drejer det hele sig om det hus – de huse. Jeg håber, at det hele snart løser sig. 🙂
Joan: Tak – du kan tror, at det gør jeg også. 🙂 Nej jeg ved det godt, at man ikke er tvunget, men hvis man selv vil have besøg og kommentarer, så er man jo nødt til at være lidt opsøgende, ikke ?
Det vil glæde mig ovenud, hvis at det snart lykkes Jer såvel at få solgt huset som at finde en bolig, hvor fremtiden så at skrive skulle være sikret. Jeg skylder dig jo en gave fra vandringshalløj’et, men udover ikke helt at ha’ færdigbesluttet indholdet, så har jeg håbet på, at Jeres ønske om anden bolig blev opfyldt først…
Jeg krydser alt, hvad krydses kan 😉
Jeg håber at det kommer til at flaske ssig for jer. Vi bor i et rækkehus med kun 2 etager – det har sine fordele men også ulemper. Jeg har indenvendig elevator stol til knægten……… på sigt skal vi også ned i et plan, hvor han kan få sin egen afdeling
Anjoe: Tak skal du ha’ – det haster ikke med gaven, jeg skylder også selv to 🙂 Tak for dit kryds, håber at det hjælper 😉
Marianne: Jeg tør næsten ikke håbe, men jeg gør det alligevel 🙂 Det er klart, at han får nogle andre behov, når han bliver ældre.
Hej Helle
Det er selvfølgelig helt i orden ikke altid at være aktiv på egen eller andres blogs.
I vores familie kender vi alt for godt til jeres situation, så jeg krydser fingre for at i får medgang og lykke i 2008 😉
Helle: Jeg ved det godt, men… Tak skal du ha’ – jeg ved godt, at der er mange, som har stået midt i det – det husker man bare ikke lige når det går løs 😉
Øv, at I skal sælge hus pga. sygdom. Byhuse er ellers attraktive, synes jeg, men vist mest når man har sin fulde førlighed.
Jeg krydser fingre for at alt falder i hak.
Og angående kommentering eller ej – vi har vist alle ups and downs. Og bloggeriet skal altså være frivilligt. Vi har jo også vores liv ude i verden 😉
Conny: Det er rigtig øv, men hvis jeg skal være lidt positiv, så er jeg ikke særlig vild med at bo sådan oppe i luften, stue og køkken er på 1. sal – udgang til haven er i kælderen, så det er ikke ret tit, vi har spist i haven – så jeg glæder mig til, at jeg bare lige kan gå udenfor… I byerne er byhuse populære, på landet er vi mere sådan til det almindelige – tror jeg 😉 Nogle gange kan man næsten glemme, at det bare sådan er noget man skal have ved siden af – men det er vist mest, hvis jeg har for god tid. ;.)