Fru Nielsens Hverdag header image 2

Forår – forår kom nu frem.

Skrevet lørdag d. 19. februar 2011 kl. 12:25 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

Jeg har ikke så meget imod vinteren, når der er blå himmel og solen skinner 🙂
Emma var ikke helt så tilfreds, vi ventede til kl. 10, men alligevel var der -4 gr., og det synes hun er koldt, hun rystede lidt, men turen blev ikke så lang så…
Sådan en hund, som er vant til at komme ud hver dag, danner jo et ekstra hårlag – det kan jeg også se, at Emma har gjort, hun har nærmest en måtte under maven, og det plejer hun altså ikke at have, men alligevel kan en kold dag være for kold, og så må turen være lidt kortere.

Jeg har lige fabrikeret tomatsovsen som skal dække aftenens pizza, den er lækker, jeg kunne spise den direkte fra gryden med en ske. Godt at jeg har lavet ekstra, så den kan hældes over en gang pasta senere. En opskrift? Det bliver som altid sådan lidt på slump.

Tomatsovs til pizza eller pasta.

2 dåser flåede tomater
1 hakket chili
2 hakkede løg
Salt, peber, oregano, basilikum, chilipulver, cayennepeber og et drys sukker.
Koger 15-20 minutter hvorefter jeg hakker det hele med min stavblender.

God pizza og god lørdag 🙂

0

····



11 kommentarer ↓

  • Lene

    Solen gør vintermåneden februar spiselig , det lyder din tomatsovs også til at være 🙂 God pizzalørdag til jer.

  • Liselotte

    Solen skinner smukt og du har ret, så er vinteren dejlig. Sneen glimter, fuglene elsker mine æbler i spisehuset udenfor vinduet og om lidt skal jeg have en hjemmebagt bolle med ost. Sådan en dag kan jeg godt vente lidt på forår…

    God weekend til jer, Helle 🙂

  • Helle K.

    Lene: Solen gør næsten alt spiseligt i denne tid 😉 Tak og i lige måde.

    Liselotte: Det er så vidunderligt 🙂 og mine fugle mæsker sig også lige udenfor vinduet. Tak og god weekend til jer 🙂

  • Lene

    Kan da godt forstå at I savner foråret med den kulde.
    Lækker tomassauce, det skal nok blive en god pizza.
    God weekend!

  • Helle K.

    Lene: Jeg er misundelig på dit vejr 🙂 Jeg tror, at det bliver en skøn pizza – den er nemlig ligesom jeg plejer 😉 Tak og i lige måde 🙂

  • Catarina

    Så snart solen kikker frem bliver dagen og vinteren pr. automatik bare smukkerer og det er lige som om at foråret er lige om hjørnet. Jeg glæder mig til foråret og den efterfølgende sommer med varme og sol på næsen. 🙂

  • Madame

    Uhm, din opskrift lyder dejlig – rigtig god lørdag til dig, Helle! Her har vi ingen sne, men det er iskoldt.

  • Rejen

    Det har været smukt vejr i dag, selvom det var koldt, vi var også ude og gå et par timer rundt om søen, det var dejligt at få rørt sig lidt igen…Lækker tomatsauce…;-D God lørdag aften til dig…

  • anjoe

    Dit opråb bliver hørt, om ikke lige nu, da senere 😀

    Sovsen, Conradsen, er dejlig alle 4 årstider – måske skal du tage en lille portion fra, komme lidt beroligende i, og kalde den Jensen’s bøfhus’ sovemedicin *LOL*

  • Anette

    Det lyder skønt med den pastasovs! Ja det var rigtig koldt. Jeg frøs fødderne efter hundetræningen – så fik jeg endelig varmen i dem og efter et møde i et fodkoldt lokale fryser jeg dem igen. Men smukt har der bestemt været og rigtig skønt at solen har været fremme 😉 God lørdag aften 🙂

  • conny

    Selvom jeg har fået nok af sne for denne gang, så er jeg liiiidt misundelig på jeres jyske sne – den er altså så fin. I dag, søndag, var flot flot flot og kold kold kold herovre – det var skønt at gå en tur.