Fru Nielsens Hverdag header image 2

Weekendgæster

Skrevet mandag d. 20. december 2010 kl. 20:24 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag, fugl]

– og det var uventede gæster 😉


Halemejsen er sådan en sjov lille fugl, som altid kommer i flok en hel familie af gangen. Senere på lørdagen kiggede også kernebideren forbi, men det var så sent på dagen, at vinduet, sneen og tusmørket forhindrede en god billedkvalitet.

Lørdagen var blevet brugt på mine nørklerier, som næsten har udviklet sig til en besættelse – jeg kan hækle – jeg kan hækle. Heldigvis har jeg i dag kunnet mærke en form for afmatning i hæklelysten, så besættelsen er nok ved at klinge af, så jeg igen kan foretage mig andre ting.

Lørdag eftermiddag var der håndbold som skulle ses, men der fik jeg min lyst styret, så søndag valgte vi at se Matador i stedet for håndbold… hvem havde ikke regnet med, at Norge skulle vinde?

Sidste år så vi Matador mellem jul og nytår, men i år er vi tyvstatet – og har allerede set de første 8 afsnit… genkendelsens glæde og sådan.

Søndag var vi også ude at køre en tur i sneen, vi skulle have nye forsyninger af æbler til solsortene og jeg trængte til at se lidt andet end det derhjemme.

Idag har jeg pakket nogle gaver ind, ordnet billeder og skovlet sne et par gange, hvis fortovet først bliver fyldt med sne, så er det hårdt at komme til bunds i det, så jeg sørger for, at jeg hele tiden fjerner sneen, inden den tager overhånd.

Håber du har haft en god dag 🙂

0

···



6 kommentarer ↓

  • Anette

    Vi ser også Matador en gang om året – faktisk tror jeg snart vi skal se den igen. det er den bedste serie der er lavet 🙂 Du har da haft en travl dag med at skovle sne. Har i ikke fået en del igen i dag? Tak – jeg har haft en fin dag 😉

  • Inge

    Nej nogle skønne små gæster du har haft.. dem vil jeg sørme også nyde at få besøg af.. 🙂

  • Helle K.

    Anette: Det er en hamrende god serie 🙂 Vi har efterhånden et godt lag sne igen, men vi har kun fået 1-2 centimeter i dag – vi fik det meste i lørdags og en smule i går.

    Inge. De er så søde 🙂

  • Mette

    Jeg bliver aldrig træt af Matador. For nogle år siden brugte vi de 24 afsnit som en slags julekalender. Poden var stærkt optaget af det historiske, specielt fordi hendes morfar var en stor dreng på den tid.

  • Helle K.

    Mette: Det gør jeg heller ikke 🙂 Min datter på 21 kan stort set alle afsnit og replikkerne udenad… det bliver drillet lidt med 😉 men hun siger, at hun tit har kunnet huske årstal og ting som skete – takket være Matador. Det er da en god ide, at bruge den som julekalender, det havde jeg ikke lige tænkt på, måske næste år, selv om vi har svært ved at nøjes med et afsnit.

  • Pysselfarmor

    Åh så söta gäster du har haft vid ditt fågelbord. Stjärtmes har jag lyckats se en gång i mitt liv! Den är väldigt ovanlig här i Sverige.