Fru Nielsens Hverdag header image 2

Her mangler kun sne.

Skrevet fredag d. 19. november 2010 kl. 11:46 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

Emma og jeg tog på en tidlig tur i skoven.
Vi var der allerede før 9 og der var stadig lidt halvmørkt,
der er intet spor af solen her i dag.
 Jeg savnede en smule sne, det kunne have været så fint derude.
Vi gik først den ene vej og så den anden vej – og skomagerdreng 😉
Jeg kan godt mærke, at jeg har det med at komme til at kede mig,
når jeg skal træde i de samme spor dag efter dag,
jeg er ikke god til det.
Jeg er ikke nem at fastholde i “vi plejer” og “sådan har vi altid gjort”.
Nå – nå fruNielsen 6 dage i rap skulle du nok kunne holde ud.


Jeg har en plan om, at vi i morgen eller på søndag skal tage Emma med til Mariager Fjord, så hun kan prøve at soppe i saltvand.
I dag sprang hun selv ind i bilen og hun sad på bagsædet og kiggede på mig og ud af vinduet, ikke det mindste spor af angst eller utilpashed, så nu tror jeg på, at det kommer til at gå…


Lægebesøget i går gik ok – stingene blev fjernet og såret var fint og hel.
Eneste minus er, at min praktiserende læge sandsynligvis stopper efter jul, så jeg skal vælge en ny – det er jeg lidt træt af, han har været min læge siden jeg var 17 og har været med i sorg og glæde, fødsel og død.
Nå men i går fik vi vendt en del problemstillinger, der var forskellige ting han ville have lidt styr på, inden han skal slippe mig – så på nuværende tidspunkt har han givet mig to tider inden jul. Det er dejligt at føle sig i gode hænder. 🙂

Der er ikke mange planer for dagen i dag.
Jeg har malet lidt, men skal vente på det tørrer.
Der er lidt tilbage på pakkekalendergaven.

God fredag 🙂

0

···



10 kommentarer ↓

  • Inge

    Hvor er det super godt at du har fået vænnet Emma til at køre bil, det ender nok med hun sidder og hyler hver gang I kører uden hende.. 🙂
    Hav en god dag Helle..

  • Rejen

    Variation er meget godt, og så fint at Emme kører bil uden at blive dårlig…god fredag til dig…

  • Lene

    Emma bliver så vant til at køre, at hun en skønne dag hopper op i bilen uden I ser det 😉

  • Madame

    Flot at Emma nu er en dreven bilist 🙂 Men det er lidt trist, at du mister din læge snart – jeg håber du finder en ny, du er på bølgelængde med.
    God fredag til dig!

  • Annette's space

    Godt du har holdt ud selvom det byder dig imod med alt for faste rutiner og gentagelser. Emma har haft gavn af det 🙂

    Det bliver spændende hvad du får når du skal have ny læge. De mangler jo alle vegne, de praktiserende læger. Pøj pøj med det 😀

  • Catarina

    Det ville have set smukt ud med lidt sne på de billeder. Jeg ønsker også der kommer et ordentligt læs, men helt først 14 dage før jul, så er der chancer for at det bliver liggende. 😉

  • Anette

    Dejligt at det går bedre med at køre med Emma. det har heldigvis aldrig generet Kenzo at køre bil. Træls du er nødt til at skifte læge – håber du finder en god og dygtig læge.

  • Merete

    Hvis du kigger ud nu skulle du kunne se sneen… ;0)
    Håber ikke din læge er den samme som min… ;0(

  • anjoe

    Næh at træde samme “hundespor” dagligt er anderledes kedeligt, end gerne at ville beholde sin gode læge, der har taget sig godt af én i mange år. Spørg ham fluks om, hvem han kan anbefale som sin afløser – han kender dig jo, Helle – og om hans forslag ikke har åbent for nye patienter her og nu, så kan du flittigt kontakte kommunen for at komme til, når en anden patient “skrider” af en eller anden årsag… Bare vær vedholdende 😀

  • Helle K.

    Inge: Jeg tvivler 😉

    Annemarie: Det er det 🙂

    Lene: Det er jeg nu lidt usikker på…

    Madame: Det håber jeg også, alt andet er ikke til at holde ud…

    Annette: Der skulle være to nye på vej til klinikken…

    Cat.: Jeg har hørt, at det snart kommer 🙂

    Anette: Det er nemmere, når de bare kan køre med… og jeg håber også, at jeg får en dygtig læge.

    Merete: Det er ham som har været der længst…

    Anjoe: Tak for rådet – jeg har allerede spurgt ham og fået et råd… der kommer to nye læger, så de er slet ikke bookede – hvis man ikke bare “overfører” patienterne fra den gamle læge til den nye… uanset hvad så skal jeg nok få en.