Der MÅ være en knap på sådan en kat,
hvor man kan stille sommer-/vintertid.
Jensen vil ud kl. 5, han tror, at klokken er 6.
det ved jeg så, at den ikke er.

Nå men hele morgenen blev noget “forkert”.
Jeg vågnede ved, at håndværkeren sprang ud af sengen kl. halv syv,
“Hvad fanden klokken er halv syv”
– og det var den blevet, uden vi havde hørt klokradioen, som havde larmet siden tyve minutter i seks.
Det var ikke fordi, vi havde skejet ud og ført os frem i løbet af natten,
håndværkeren gik i seng og sov kl. 22 – jeg læste og sov inden 23.
Håndværkeren slog næsten sin egen rekord,
i løbet af et kvarter nåede han at være på badeværelset, lave kaffe, smøre madpakke og spise havregryn.
Jeg var faktisk endnu ikke helt vågen, da han drønede ud af døren.
Heldigt at yngste først behøver at blive vækket senere,
bare han er ude af sengen kl. 7.30, kan han stadig nå det – der er 5 min. til fods til skolen.
Nu skal jeg så overbevise Emma om, at vi først går tur, når katten er kommet ind igen,
det plejer at være ved 8-9 tiden. Det er ikke helt nemt, Emma er begyndt at løbe rundt og kigge ud af vinduerne og hver gang jeg rejser mig, så står hun logrende og parat.
Dagen byder ikke på noget ud over det sædvanlige – altså stort set en kedelig dag i gråvejr.
Jeg håber, du må få en god dag med et enkelt solstrejf – enten ovenfra eller indefra.
0



Det lyder somom Jensen skulle have vækket jer, så håndværkeren ikke havde behøvet at stresse afsted. Der er ikke noget værre end at komme sådan ud af døren.
God dag til dig Helle 😀
Er der en snooze knap på den hi hi Hver gang jeg læser om dine katte får jeg lyst til at få en! Vi har haft før så vi må se! Puh efter sådan en opvågning kan man være halv stresset resten af dagen. Men han kom godt nok hurtigt ud af døren. KNUS♥
Annette: Det må han lære til næste gang 🙂
Tina: Det har jeg slet ikke fået undersøgt.
Jeg ville ikke kunne leve uden kat – tror jeg ikke 😉 Jeg håber, at hans stress er forsvundet, når han kommer hjem 🙂