Ældste har været til prøve-eksamen i historie idag, den varede 3 timer, de skulle redegøre for alle mulige ting, diskutere og gøre ved… hun var oppe i Vietnam-krigen og fik 10 – det synes jeg er helt vildt godt, men hun var lidt mut, hun VILLE ha’ haft 12. Hun er sjældent tilfreds med mindre end det bedste, jeg vedkender en del af skylden, jeg har altid ansporet hende til at udnytte sine evner og sit potentiale (hun skal også helst indfri moderens fallerede ambitioner), alt det jeg gerne ville have gjort, det skal hun og lidt til… Hun er heldigvis knalddygtig og har let ved mange ting – og de andre ting knokler hun med.
Håndværkeren skulle i Fakta, han skulle opfinde aftensmaden – jeg havde skrevet en pakke Lurpak på sedlen, så ville jeg bage en kage, men han er så fornuftig, og han kunne åbenbart også huske vores snak i anledningen af nytåret, så han sagde: “Er det nu klogt?” og så måtte jeg jo strege den ud, jeg kunne ikke med samvittigheden i behold holde fast i smørpakken. 😉
Jeg havde helt glemt, hvor meget jeg hader kulde og blæst. Idag har vi haft vores del af begge dele – jeg har knirket i hele kroppen, men nu er vinden faldet lidt til ro – og vi skal bare have en omgang sne i løbet af natten. Hvis bare vinden og kulden holder sig væk, så vil jeg finde mig i sneen. 🙂
0
Catarina - 4. januar 2008 - kl. 16:47
Hils lige ældste og sig tillykke med det kanon flotte 10 tal 🙂
Har været ude og handle det mest nødvendige så vi kan holde weekenden over – for pokker hvor er det KOLDT! nu bliver jeg inde resten af dagen, lige foran brændeovnen 😉
shabby-marianne - 4. januar 2008 - kl. 17:05
Flot side med blomsterne – det kan jeg jo godt lide 🙂 Han er god ham håndværkeren – sådan at støtte dig og vide hvad du ikke har brug for – den slags hænger ikke på træerne. Flot af datteren. 12 er trods alt meget at få i et fag som historie – da det jo altid hviler på subjektivitet
Mona - 4. januar 2008 - kl. 17:38
Det er rigtig flot med et 10 tal:-) Flot med blomsterne på siden, dejlige friske farver:-)
Helle K. - 4. januar 2008 - kl. 17:44
Catarina: Tak det skal jeg gøre. Velkommen hjem til det kolde Danmark
😉
Marianne: Tak – godt at jeg ikke har skræmt alle væk med farverne 🙂 Lige i øjeblikket ville jeg hellere have en chokoladekage med smørcreme, men i længden er det ok. 😉 Tak – du har ret, og du ved jo også hvad du taler om 🙂
Mona: Ja det synes jeg også. Tak – jeg elsker også farverne.
Helle Koed - 4. januar 2008 - kl. 21:49
Ahhhh… ja det er SÅ bidende koldt, vinden er endnu kraftig på disse kanter, og min oblikatoriske gåtur var i dag, så kold at ikke engang et varmt bad kunne få gang i lemmerne! 🙁
Klogt træk at lade lurpakken ligge hvis der skal sundere livsstil på programmet – du ligner ellers ikke én der trænger?! 😉
Helle Koed - 4. januar 2008 - kl. 21:50
PS: Flot wallpaper på din blog. 😛 – vild med den!!!
Helle K. - 4. januar 2008 - kl. 21:56
Helle: Brrrr det er tænderskærende koldt… Jeg frøs også med anstand.
Nemlig men jeg har så svært ved at være konsekvent, jeg elsker mad, kager og at lave det.
Du kan være helt sikker på, at jeg trænger – jeg skulle gerne tabe 20 kg. måske er det derfor jeg har lidt svært ved at få begyndt?
Tak – jeg synes måske, at det er lidt skrap til banneret i længden, men nu må vi se, om jeg får makket et nyt. 🙂