Så er en lang, lang dag ved at være til ende.

Vi har været hos min svigerinde – håndværkerens storesøster – hele eftermiddagen og til kl. 20 i aften. Det var hyggeligt, vi spiste, snakkede, spiste og snakkede, det er så sjældent at vi ses, hverdagen er hektisk for alle, men vi holder sommerferie sammen i 10 dage hvert år i Halshytten, så vi kender hinanden rigtig godt efterhånden – på både godt og ondt, men sådan er mennesket jo en finurlig skabning.
Håndværkeren fik vakt minder til live, på storesøsters juletræ fandt han en gammel støvle, som han hvert år til jul fik slik i, den indeholdt mange minder, han mistede sin mor, da han var 12 år gammel, så jeg kunne se på ham, at der rørte sig noget i hans hjerte, men det er ok, at blive rørt ikke mindst i julen.

På min jagt rundt i stuen efter motiver til min jule-dvd fandt jeg en krybbe med jesusbarn og hyrder, den skal I lige se, der har jo været en del snak om krybber i år.

Jeg glemte at få historien om figurerne, men de er sandsynligvis fra Afrika eller måske Philippinerne, hvor svigerindens mand har arbejdet i mange år – jeg spørger ved lejlighed.
Vi kunne blive i Aalborg til sent med god samvittighed, min mor blev først opereret sidst på eftermiddagen, så hun lå på opvågningen indtil hen på aftenen, så det var ikke noget ved at tage derop – selvom ældste mente, at vi skulle tage derop og vente mens bedste blev opereret i stedet for “at æde i Aalborg” – ældste er så følsom hvad den slags angår, det fik vi hende dog heldigvis snakket fra, det var ikke til glæde for nogen. Det er et punkt, hvor vi nogle gange har små sammenstød, jeg er ikke sådan rørstrømsk og pylret, så nogle gange tager jeg tingene lidt fra oven, hvor ældste mener, at jeg skal føle, reagere og handle på en bestemt måde – men hun kender jo ikke hele vores histore endnu. Vi har nogle gange snakket lidt alvorligt om min barndom og ungdom, men hun nægter at høre dårligt om sin bedste – og det er ok. Så nu havnede vi der igen…
Min seng kalder, der er vist en julegave som skal byttes imorgen, inden vi kører til Farsø – når ældste får fri fra arbejde.
0



Det er nemlig rigtigt skønt at være sammen med familien,og få snakket sammen:-) Der er jo mange der har travlt i hverdagen, så tiden ikke er til det:-)
Mona: Det er dejligt, at få snakket om alt og ingenting i en stor sammenblanding…
Det lyder som en dejlig dag på trods af alt hvad der sker omkring jer. Det er ikke sjovt for hverken dig eller din mor. Jeg håber at det går hurtigt fremad igen.
Janne: Det var en dejlig dag – trods alt. Tak, det håber vi også.