Fru Nielsens Hverdag header image 2

Der lå hun så

Skrevet lørdag d. 29. december 2007 kl. 22:29 og gemt i: [smerter]

min mor, med rigtig mange smerter, sveden løb ned af hende p.g.a. smerter. For 3-4 år siden gav en vagtlæge hende morfin, hun gik i coma, og alle har siden regnet med, at hun var overfølsom. Iaftes havde hun fået morfin – jeg ved ikke, hvorfor de ikke tjekker inden, men hun tålte det åbenbart… lægen mente, at hun havde fået en overdosis sidst, men jeg er lidt i tvivl, for jeg tror, at hun før har reageret på morfin…. men lægen gav hende en portion mere, inden vi kørte hjem, han sagde, at de bare ville give modgift, hvis hun ikke kunne tåle det. Hun sagde selv: “Giv mig det, giv mig det” hun kunne ikke holde smerterne ud.

Det bliver spændende (eller hvad man nu skal sige), hvordan det kommer til at gå med genoptræningen, hun havde i forvejen svært ved at holde balancen og kraften er nedsat i højre side, så ? Hun snakkede selv om, at hun muligvis havde fået en blodprop igen, da hun faldt, hun mener, at hun er blevet kraftløs i venstre hånd også… det er ikke sjovt at blive gammel på den måde, man tænker på, at det fremskridt, at vi kan redde mange også betyder, at vi skal leve med mange følgevirkninger.

Jeg bliver også bange, jeg har ikke lyst til, at jeg en dag, skal have det som hun har det…

0

·



7 kommentarer ↓

  • Tina - omme i London

    STORT knus til dig ((((((((((((((((Frk Nielsen))))))))))))))))). God bedring til din mor.

  • Billedmager

    Det er ikke sjovt at blive syg med noget med hjernen og det er heller ikke sjovt at være pårørende, som ser til og ikke kan gøre noget!
    ´Der står ikke skrevet nogle steder at vi får det præcis som vores forældre. Et mine egne motto er at vi selv kan gøre noget i forhold til hvordan vi ældes. Her tænker jeg på motion og holdning tll det at leve.
    Jeg ønsker god bedring med din mor og godt nytår til dig.

  • Lene

    Kære Helle, billedmager har ret, der er ingen der siger vi bliver som vore forældre. arven har vi med i vore gener, men vores opvækst har garanteret været anderledes end deres.
    God bedring til din mor og håber også du snart føler dig lidt mere ovenpå. Julen er en hård tid, når man ikke har det godt.

  • Helle K.

    Tina: tak for dit knus – du får et tilbage.

    Billedmager: Nej det er hårdt og det har varet i mange år, det er 7½ år siden hun fik den første blodprop. Jeg har altid fået at vide, at jeg ligner min mor – og jeg har haft en forbipasserende blodprop, derfor… Tak og i lige måde.

    Lene: Jeg har sådan hemmeligt besluttet, at mit nytårsfortsæt skal være, at jeg skal tabe mig, så kan jeg ikke rigtigt gøre mere – jeg ryger og drikker jo ikke. Tak jeg er mere ovenpå igen nu, men læsset vælter hurtigt, hvis jeg ikke lærer af det – og det er jeg ikke god til.

  • Deborah

    Øv altså! Også trøsteknus herfra! Nej det er ikke spor rart!

    Det er lidt underligt, det med at ligne. Både min biologiske mor og min mor døde af en hjerneblødning. Begge massive. Men så er der da slukket og lukket! Hurtigt og sådan vil vi jo allesammen helst herfra, uden for megen lidelse først. Godt vi ikke ved, hvad der venter os!

  • Helle K.

    Tak Deborah – du har ret, det er godt, at vi ikke ved, hvordan det hele ender… men jeg ville foretrække, at det sagde bang og slut.
    Det er da lidt underligt (og tilfældigt?), at begge dine mødre døde sådan bum af en hjerneblødning.

  • Deborah’s » Blog-arkiv » Kold og klar morgen med blogstatusrunde

    […] Helle oplever det ubehagelige det er, når ens forældre bliver gamle, svage og syge. Det er ikke spor rart. Mange tanker og knus til hende i en svær tid, og forhåbentlig et godt […]