Fru Nielsens Hverdag header image 2

Tankelæser?

Skrevet tirsdag d. 18. december 2007 kl. 07:11 og gemt i: [mad]

Til januar har håndværkeren og jeg været kærester i 27 år. Jeg synes, at der bliver flere og flere tilfælde, hvor vi “læser hinandens tanker”. Et eksempel: Iaftes havde jeg ikke planlagt aftensmad, så vi måtte lægge hovederne i blød og forsøge at finde på et eller andet, som kunne fremskaffes og tilberedes lynhurtigt. Jeg spekulerede på, at tarteletter kunne være en mulighed – 2 sekunder efter siger håndværkeren: “Vi kunne lave tarteletter”. Sådanne eksempler findes der mange af. Hvis det udvikler sig, så kan jeg forestille mig, at vi om 10-20 år sidder og siger ingenting – vi ved jo alligevel, alt hvad den anden tænker 🙂

0

·



6 kommentarer ↓

  • Billedmager

    Ja er det ikke en mærkelige fornemmelse?

  • Lene

    Tak for morgenens første latter. Jeg kan lige se jer om 10 år, når børnene kommer på besøg, og de tror der ingen er hjemme, men det er bare jer i gang med tankelæsning 🙂

  • Liselotte

    Jeg kender godt det der, Helle – og vi ender vel med at være tavse, men jeg kender så en, som vil hilse det velkommen 😉

  • Helle K.

    Billedmager: Jo for søren 🙂

    Lene: Selvtak – vi vil kunne høre uret gå… 🙂

    Liselotte: 😀 hvem mon det kan være – tænke – tænke? Måske er det helt naturligt, at man udvikler en sans for, hvad den anden mener om tingene – det er slet ikke tankerne der læses?

  • Ulla

    Hold op hvor har jeg grinet af jer i dag, måske fordi man selv kender fænomenet fra mit 17 år lange ægteskab, der blev så frygteligt stille til sidst 🙂
    Efter 7 år i mit nuværende forhold tror jeg han vil elske tavshed… bare en gang imellem

  • Helle K.

    Ulla: Nogle gange så kan vi vel alle håbe på lidt stilhed? Jeg tror nu aldrig vi kommer til at kede os – men jeg kan da godt være lidt spændt på, om vi ender med at vide alt…inden det er sagt.