Idag er det jo onsdag. Jeg har været på Smerteklinikken til den ugentlige terapi. På vejen derud fik jeg en kæmpe forskrækkelse.
Siden jeg havde kørselsforbud – det stoppede 1. november, har jeg været bange for at køre på motorvejen, jeg føler, at jeg har svært ved at bevare koncentrationen, eller hvad det nu sker. Alligevel har jeg kørt på motorvejen fra Svenstrup og ind til Aalborg. Idag kørte jeg bag en stor gul DLG-lastbil med anhænger, der hvor de to spor bliver til et spor lige før møllen. Han var forrest, så han skulle jo trække ind foran mig, men jeg mistede koncentrationen/fik et black-out eller hvad det nu skete, det næste jeg opdagede var, at bilen gav et ryk og der lød en knasen, jeg var fortsat med samme fart op på siden af lastbilen, som nu trak ind – det var han jo nødt til, jeg var kørt op i lastbilens kæmpe-store hjul. Jeg blev vågen skal jeg love for, men også chokeret og bange, jeg har aldrig kørt galt, når jeg selv sad ved rattet. Sidespejlet er smadret, blinklyset skrællet af, bilen ridset hele vejen hen af siden, den er også skæv, tankdækslets låg et klemt… Ude på Smerteklinikken snakkede jeg med de andre om det, og jeg sagde nok så hurtigt, at jeg ikke havde spist noget medicin, jeg tænkte på smertestillende, men måske skulle jeg lige undersøge om blodtryksmedicinen kan være skyld i det. Jeg ringede til håndværkeren med det samme, så kunne han jo tænke over det, inden han kom hjem…. han sagde, at jeg måske skulle lade være med at køre bil, og det vil jeg da lige overveje.
Hvor er det dumt, og hvor er jeg ked af det.
0
Uha, den slags uheld sker, hvor heldigt DU ikke kom til skade, bilen kan da laves. Det med ikke at køre bil, synes jeg du skal overveje meget nøje, for hvis du holder helt op, kan det måske være svært at komme igang igen, men længere ture, bør du måske overlade til andre. Godt der var nogen at snakke med om det 🙂
Det var vel nok synd for dig, Helle – sikke en forskrækkelse. Godt, at der ikke skete dig noget, bilen kan repareres!
Jeg holdt op med selv at køre, da jeg fik problemer med koncentrationen og overblikket i trafikken. Jeg kan godt køre, med Liselotte på passagersædet, men ikke ret langt – og slet ikke på motorvej.
Det er ok, at holde op med at køre indtil du føler dig mere sikker. Så kan du altid tage et par opfriskende køretimer hos en kørelærer.
Vi kunne sagtens være rendt ind i hinanden derinde, jeg kom kl. 13.45 🙂
Du var heldig at det ikke,skete mere ved det,uha..Altså jeg mener at du ikke kom til skade..Jeg vil også overveje det meget med at køre bil ..Måske kun kortere ture,hvor der ikke er alt for meget trafik :-)!
Puha sikke da en forskrækkelse, det var knageme da godt du ikke kom noget til, pyt da med bilen.
Det kan godt være at håndværkeren har ret, mht. at holde en pause. Jeg ved godt at det er noget træls noget, men det er jo din sikkerhed (og andres) du skal tænke på.
Hvor er det godt du slap helskindet fra det!! Men kedeligt at det skulle ske!
Jeg ved godt hvad det vil sige at leve med smerter… alene det kan æde koncentrationen op! 🙁
Håber du har modet oppe!!!
Uha, godt der ikke skete dig noget.
Måske en god ide med en kørepause.
kram og tanker til dig.
Jette: Jeg tror, at jeg vil holde mig fra de længere ture.
Ella: Det er noget underligt noget med os smertepatienter, at det har indflydelse så mange andre stedet i hverdagen. Koncentrationen, hukommelsen o.s.v. Jeg fik fra smerteklinikken kl. 12.30, så det har været tæt på. 🙂
Catarina: Tak. Jeg tænker lidt over det.
Tina: Du har ret med de ting om smerter – nu skal jeg lige prøve om jeg kan finde ud af, om det “kun” er det, som har skylden.
Joan: Puha ja, jeg var noget chokeret, men heldigvis fik jeg snakket både derude og igen med håndværkeren, han var slet ikke gal, men sagde, at det var godt, at der ikke skete noget med mig 🙂
Tak til jer alle, alle jeres tanker, ønsker og overvejelser varmer meget… jeg fortæller mere om 4. lektion imorgen.
godt du ikke kom noget til Helle. Det var da en væmmelig oplevelse
Du kan tro, at jeg takker for, at hånden blev holdt over mig idag.
Det er da en ubehagelig oplevelse du har haft. Jeg kan godt forstå at du er chokeret og bange. Men Helle du slap med en forskrækkelse.
Jeg har lige set at på din gamle side at du har et par you tube med sort sol og Kim Larsen og det er lige et par favorit numre.
Vigtigst af alt er, at du ikke kom noget til, Helle, pyt med bilen, dem findes der så mange af, men kun én eneste af dig!
Håber, at du snart kan ryste oplevelsen af dig…
Knus herfra
Mange tak Anne – ja og jeg er temmelig speciel 😉 Det går bedre, men da jeg skulle sove, kunne jeg se den der store lastbil lige ved siden af mig…
Billedmager: Du kan tro, det var ubehageligt. Heldigvis er jeg ved at komme ovenpå, kan jeg mærke.
De to numre er bare så gode…
Mona – jeg er også meget taknemmelig over, at der kun skete noget med bilen. Jeg vil holde mig til de små og mere stille veje udenfor myldretiden. Motorvejen er ikke en mulighed for mig – ihvertfald ikke lige nu. Så må jeg se hvordan det går, om jeg synes, at jeg får mere eller mindre styr på det hele.
Uha, sikke en kedelig oplevelse – godt du ikke kom noget til. Der er ikke noget at sige til at forskrækkelsen sidder i kroppen et stykke tid efter, man kommer hurtigt til at tænke hvad hvis nu ….. osv.
Maggie: Du har ret, lige pludselig når jeg tænker på noget andet, så kan jeg bare se den der lastbil, som tårner sig op…