Jeg ser ikke “Familien Gregersen” på TV2, men jeg har set den på DVD, og det undrer mig, at de parykker de bruger, efter min bedste overbevisning, så ligner det noget, som er strikket af en gammel acryl-sweater. Der må være en grund til det, jeg mener, alting er da overvejet, når man indspiller en film, er det ikke? Det ligner ikke engang uvasket hår, eller fedtet hår, eller hår som trænger til en kam, nej det ser bare vildt paryk-agtigt og kunstigt ud.

Christian Kampmann’s bøger som er udgangspunkt for filmen om “Familien Gregersen” var engang nogle af mine yndlingsbøger, jeg læste dem flere gange, da jeg var temmelig ung. Lige før jeg så filmen, genlæste jeg dem, og hold op hvor blev jeg skuffet, jeg syntes slet ikke, de kunne leve op til mine minder – måske er det mig som er forandret? Så vidt jeg husker, så var det vist fordi jeg følte, at meget af det, kun var skrevet for at provokere. Det kan også være, at som en kvinde i begyndelsen af fyrrerne, så skal der mere til at gøre indtryk og evt. provokere, end hvis man er i begyndelsen af tyverne.