Snart skal ældste sætte sit første kryds, jeg kan stadig huske, hvor spændt jeg selv var. Så er man voksen, ikke? Hun er helt afklaret og sikker i sin sag, det kan man ikke sige, at jeg var. Hun interesserer sig åbenbart mere for det, end jeg gjorde. Hermed kan man konstatere at påklædningen intet betyder. Jeg var i islandsk sweater og militærstøvler, men var ikke særlig afklaret politisk, mens hun er i designertøj og aldrig går ud uden make-up, men er helt klar. Hun har haft sin første politiske diskussion med sin bedste – bedste er en gæv venstrekvinde, det har hun altid været, mest fordi det blev forventet af hende, end af overbevisning – selvom hun ville påstå det modsatte. Ældste er åbenbart Radikal og det fik bedste op i det røde felt, niveauet før hjertestop eller noget i den stil. Nu venter vi på bedstes næste træk, hvis jeg kender hende ret, så tilbyder hun ældste penge for at skifte mening.
0



Ha! hun lyder som en herlig Bedste… det er ikke første gang i verdens historien at pengene kommer på bordet… Min yngste skal også stemme for første gang og er også vældig afklaret. Han har endda meldt sig ind i en politisk ungdomsorganisation. Jeg synes det er skønt med politisk bevidste og engagerede børn.
Hahaha det er da ikke særlig demokratisk.. er det? :):):):)
Tror at Bedste kan beholde pengene – hvis ikke, så er det fordi hun køber en gave til barnebarnet for dets ubestikkelighed 😀
Herlig er nok ikke lige det første ord, som jeg kommer i tanke om Kagekone… Du har ret, det er skønt og dejligt, når de er bevidste og kan tage et standpunkt – helt af sig selv.
Nej demokratisk kan hun ikke beskyldes for at være Tina 😉
Barnet er totalt ubestikkelig, men jeg tror ikke hun har så meget selvironi, at hun køber en gave.
Problemet med min mor er, at hun er enormt forkølet enebarn, som samtidig enormt manipulerende, så det er slet ikke så ufarligt og hyggeligt som det lyder.
God weekend til jer tre. 🙂