Fru Nielsens Hverdag header image 2

Damage control?

Skrevet fredag d. 9. november 2007 kl. 07:37 og gemt i: [politik, ældste]

Ældste var på USA’s Ambassade igår. Først havde hun besvær med at komme ind, hendes pas var jo blevet stjålet, og de skulle se billedlegitimation, men ok når de andre siger god for dig, så… Derefter skulle de høre en mand fortælle om alle USA’s fortræffeligheder, herunder Irak-krigen, han sagde på et tidspunkt, at USA aldrig havde benyttet tortur, så rakte ældste hånden op og sagde, at hun havde set et klip med George Bush, hvor han sagde, at USA ikke havde tænkt sig at overholde Geneve-konventionen og det mente hun betød, at vi ikke kunne være sikre på, at der ikke blev brugt tortur. Manden sagde øh, altså, nu skal jeg se, men hun fastholdt og sagde, er det ikke korrekt, at George Bush har sagt det? Så sagde den kære mand, at han egentlig var uddannet i og arbejdede med miljøspørgsmål, så måske skulle de holde sig til det emne. Er det det man kalder damage control?

0

·



Skriv en kommentar ↓