Fru Nielsens Hverdag header image 2

I stride strømme.

Skrevet fredag d. 9. november 2007 kl. 08:11 og gemt i: [vejr]

Regnen vælter ned hverken mere eller mindre. Alt er gråt og koldt udenfor. Der er egentlig stille vejr, havde meteorologerne ikke lovet bål og brand? Eller i det mindste blæst, storm eller måske orkanagtige vindstød? Jeg var oppe i nat og det blæste, men ikke vildt og voldsomt. Hold på tag og briller råber de for et godt ord, det er blevet et spørgsmål om, hvilken kanal der kan love det værste vejr først, at det så kun holder vand en enkelt gang, pyt med det, det var uhyggeligt så længe det varede. Alting skal være så 112-agtig, hvis vi kan få smækket blod og ambulancer op på skærmen, så er det den bedste nyhed, vi kan ikke længere nøjes med ord. Jeg synes godt, at jeg kan forestille mig andres ulykke i sort-hvid og uden lyde, så at sige.

0



Skriv en kommentar ↓