Fru Nielsens Hverdag header image 2

Blæsten gik rask…

Skrevet onsdag d. 23. september 2009 kl. 07:49 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

over marker og veje igår.
Det er den årstid, hvor intet overtøj er for lidt og lidt overtøj let kan blive for meget.
Nå men i blæsten var det nu meget rart med en fleece og en vindjakke – i virkeligheden er det også min vinterpåklædning, der er ingen forskel – det skulle da lige være halstørklæde, vanter og hue.

tur_220909

Jeg opmålte mine ture igår.
De ligger på mellem 4 og 5 km. Det er fint.
Det sjove er, at turene i byen føles kortere, end turene udenfor byen – selvom de ikke nødvendigvis er det.
Turene udenfor byen er ikke så sjove i blæsevejr, det må jeg også huske, når jeg planægger.

tur_220909_2
Idag skal jeg vist sove lidt – enten før eller efter.
Det er hårdt, når vækkeuret ringer kl. 5 og man har haft besvær med at falde i søvn. Små 5 timer er alt for lidt søvn til mig.

Håndværkeren skulle til møde i Odense, så jeg var med i Haverslev, hvor han skulle afleveres til fælleskørsel ved motorvejen.
Jeg kunne sagtens undvære bilen, men der er stor fare for, at den bliver hærget, hvis den står deroppe en hel dag.

Nå men drengene skal ud af døren og jeg skal drikke kaffe – kan du have en god dag 🙂

0



4 kommentarer ↓