Fredag midt på eftermiddagen.
Jeg har kørt mellemste op til kæresten.
På vej hjem overbeviser jeg mig selv om, at jeg liiiige skal forbi og se, om køerne stadig er ude på græs.
Nu uden hund og med masser af tid.
Jubii – alle køerne er stadig ude, så jeg sætter mig i grøften og betragter dem.
Men jeg vil jo helst have dem tæt på, så jeg forsøger mig med nogle ko-lyde, ved du hvordan man kalder på en ko?
Jeg forsøger mig med smasken med læberne, klappen i hænderne og andre tiltag, men lige lidt hjælper det – de kigger på mig og køerne kalder på kalvene – se lige at komme væk fra den skøre kone.
Pludselig opdager jeg, at bondemanden er på vej.
Han har garanteret undret sig over den skøre kone, som i tide og utide kravler rundt ude i grøften med et kamera 🙂 nu vil han sandheden at vide, hvad er hun ude på?
Vi hilser og jeg fortæller, at jeg er lidt småforelsket i hans køer – og det er jo snak han forstår, så han spørger mig,om jeg gerne vil ind til køerne – og det vil jeg jo meget gerne, så han lukker mig ind og siger, at jeg bare kan lukke mig selv ud, når jeg er færdig. 🙂
Tror du lige, at jeg er glad?
Jeg går ned i den anden ende af marken, hvor de alle går rundt.
De er ikke helt trygge i starten, men vover sig lidt efter lidt nærmere.
Det er så fedt, jeg havde helt glemt hvor hyggeligt det er, at gå rundt blandt en flok køer.
Jeg bliver en smule usikker, da jeg opdager, at nogle af køerne er temmelig store tyre-kalve, men hurtig bliver jeg fortrolig med tanken – og de er ligeså nysgerrige og søde som de andre.
Nu overvejer jeg, om jeg har en åben invitation – om jeg bare kan gå ind, næste gang jeg kommer forbi?
I aften sidder bondemanden og hans kone nok og får sig et billigt grin til aftenkaffen og en lille snak om den skøre madame.
Fred være med det – jeg havde en god oplevelse. 🙂
Av! – de er flotte de ko- billeder, og sikkert en god september oplevelse – i baggrunden septembers blå himmel.
Tak Bela – det var en fantastisk time i godt selskab 🙂
Sikke en oplevelse, hvor må det have været skønt at gå der med køer og kamera og alting.
😀
Flotte, flotte billeder, køer er gode på billeder. Selvfølgelig må du gå ind på marken igen. Go’ weekend 🙂
Selvfølgelig er det en åben invitation, ellers havde han jo ikke vist dig, hvor du skulle gå ind.
En skør gammel kone er jo også ganske ufarlig for køer 🙂
God fornøjelse og god weekend 🙂 Det er dejlige billeder.
Åhhhh Helle – jeg er så vild med dine kobilleder – alle dem du har taget. Du kan et eller andet med dyr og fange dem…. Jeg tror du har en åben invitation – og du kan vel altid give dem et ko billed…..God du havde tid – jeg håber du får mere tid…
Tillykke med din gode oplevelse og flotte billeder. Jeg synes at du er modig.
De er virkelig gode – min favorit er “portrættet” af den hvide (?) ko, som enten lægger hovedet på skrå eller så er det kameraet der fotografere i den skæve vinkel 😀
Eii Helle, du er sq skør 😉 Men sikke nogle gode ko-billeder, du har fået. Jeg synes nu også, køer er søde, de har sådan nogle smukke øjne 😀
Pernille: Det var det 🙂
Jette: Tak – og det vil jeg gøre 🙂
Johanne: 🙂 nå man ser bort fra, at den skøre kone SKYDER på køerne 😉
Marianne: Tak og håndværkeren sagde det samme 🙂
Billedmager: Tak – jeg er jo fra landet 🙂
Elizabeth: Tak – jeg kan ikke huske, hvem som var skrå 😉
Helle: Ja – det er skønt at være skør 🙂 Du har ret, de har verdens blideste øjne.
du er en dejlig kone, Helle……og køer er bestemt så søde…jeg er også ret vild med dem, men du er vist mere modig end jeg……men der sker sikkert ikke noget….ellers ville bondemanden nok heller ikke foreslå det….men jeg er også ret luren ved tyrekalve, de kan godt være sådan lidt overstadige og ville vise sig…her nede i engen er det tit dem som smutter over hegnet først her ved august måned ( at så indhegningen ikke altid er helt sikker, er jo ikke tyrekalvenes skyld)……..der er nok bare krudt i dem….,men kig lige på min blog og se en fyr jeg mødte på Fur, ham skulle jeg nok ikke lige ind til…..
Favorit. « Fru Nielsens Hverdag - 21. september 2009 - kl. 07:53
[…] giver mig mange gode oplevelser i hverdagen: kobesøg bare for at nævne et […]