Jeg var nødt til at komme afsted.
Det var ikke kun fordi Emma tiggede om en tur, men også fordi vejret er så fantastisk – så fuldstændig september når det er bedst vejr.
Den blåeste himmel, frisk luft, stille og lun vind, men alligevel en kølig dag, når man kommer ind i skyggen.
Jeg havde ladet fleecen blive hjemme og havde iført mig korte ærmer, man er vel viking 🙂 men klokken var kun 10, og der var mange skygger, solen skal lidt længere op på himlen, før den rigtig får fat, så jeg frøs en lille smule i staren.
Turen gik til den vestlige del af byen, helt derud hvor det hedder industrikvarteret.
Der er ikke parcelhuse der, men en taxivognmand har fået lov til at bygge et i forbindelse med sin forretning – og se engang han kan umuligt være utilfreds med udsigten fra terrassen. 🙂
Overalt hænger der hyld i tunge klaser, men jeg var ikke fristet, hyld er ikke min livret – heller ikke selv om det er en navnesøster, jeg hedder Hyldgård til mellemnavn 😉 Sidste år købte jeg hyldebærsuppe og skulle prøve at spise den varm for første gang i mange år – jeg kunne altså ikke li’ det.
Heldigvis er der så meget andet at lade sig friste af 🙂
Et af de planlagte besøg idag, var en tur til mine venner ude på marken mod Rold.
De var heldigvis ude og klar til en snak, men jeg havde ikke lige tænkt på, at Emma ikke kender mine venner – og hun havde ikke lyst til at komme helt tæt på – faktisk stod hun så langt væk, som snoren tillod – og med halen mellem benene og hårene rejst på ryggen – køer er ikke noget for hende. Så næste gang må det blive uden hund.
Når tiden går godt, så opdager man ikke at den løber … så vi var afsted i 1½ time, selvom det kun føltes som en kort tur. 🙂
Jeg ønsker alle en dejlig fredag og en fantastisk weekend – vejret er med os 🙂
0
Elizabeth H. - 18. september 2009 - kl. 16:23
Du har ved din billeder ramt lige plet! Det har virkelig været en smuk dag i dag. Men mon ikke (desværre?) en af de sidste dag i solens tegn?
Men smukt er det (naturen).
Hilsen Elizabeth