Fru Nielsens Hverdag header image 2

Lidt har også ret.

Skrevet tirsdag d. 16. juni 2009 kl. 14:20 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

sommer_160609
Jeg har for første gang i lang tid fået læst lidt her og der.
Det er ikke overkommeligt, at få læst alt og få kommenteret alt, men lidt så jeg er lidt opdateret – det føles godt. 🙂
Når jeg har fået læst, markerer  jeg alle indlæg som læst – og så er jeg klar til at starte på en frisk.
Lysten er kommet tilbage.
Energien og overskuddet er ikke kommet – og kommer måske heller ikke, men det skal bare ikke få lov til at fjerne mig helt fra blog-verdenen, hvor jeg har haft så mange gode “samtaler” med søde mennesker.
Lægen har fortalt, at denne helt overvældende træthed hænger sammen med gigten, så det må jeg nok bare lære at leve med … det  hjælper ikke at sove eller hvile, så jeg må bare forsøge at få det bedste ud af tiden.

Jeg er egentlig glad og optimistisk på trods …
Får gået tur med Emma.
Lokker håndværkeren med på fototur.
Nyder det gode vejr.
Læser nogle spændende bøger.

Datteren trives stadig i Århus.
Hun var så uheldig, at hun fik influenza i sidste uge (jeg troede eller ikke, at man fik den slags om sommeren). Det var en streg i regnskabet, når man lige er startet på nyt job – hun plejer ellers ikke at blive syg, har vist haft 1 eller 2 sygedag de 4 år hun har arbejdet i Fakta. Heldigvis er influenzaen overstået nu.

Faderen har lidt svært ved at vænne sig til, at hun er flyttet.
I søndags sagde han: “Nu er det 14 dage siden hun har været hjemme” og jeg måtte forklare ham, at når man er flyttet, så har man et andet hjem – og skal ikke nødvendigvis besøge sine forældre hver eller hveranden uge. 🙂

Nyd dagen 🙂

0



7 kommentarer ↓

  • Lene

    Kære Helle, jeg har godt kunnet fornemme at energien ikke er til det store, desto dejligere er det at læse det her indlæg 🙂

    Min søn gik ned med influenza for en lille måned siden, han var så syg fordi vi alle troede det for lidt søvn, for lidt mad osv så da lægen “godkendte” sygdommen, faldt han helt sammen.

    Og de kære fædre har det hårdt:-) Jeg genkender det 🙂

    Ha det godt med træthed, manglende energi og med gnisten i øjet 😉 den kan jeg se selv i et billede 🙂

  • Anette

    Jeg har også fornemmet at du ikke havde så meget energi til bloggen – sådan er det nogle gange. Men det er skønt når der så er et indlæg fra dig.
    Håber lægerne kan få behandlet din gigt så du ikke har den overvældende træthed.
    Mon ikke din mand vænner sig til det … på et tidspunkt 🙂
    Mange hilsner herfra.

  • Catarina

    Og i rigtig meget i lige måde Helle. 🙂

    Du skal slet ikke tænke på at kommentere hvis det ikke lige er noget du har overskud til. Vi er her alligevel og ved at du også er her, men bare holder dig lidt i ro, for også at have energi til familien, som jo trods alt er vigtigere en os blogger.

    Håndværkeren har dem som min far havde det. Det tror jeg aldrig ændre sig. 🙂

  • Jette

    Billedet af valmuen kunne være taget her. Der er tre… kun tre knopper i hele busken, og der har kun været en enkelt blomst før, men næste år blliver det vel bedre. Håber din energi vender tilbage, også selvom det sker med små skridt 🙂

  • hanne Ewald

    Hej Helle 😉

    Godt du er på vej op igen, man har om under alle omstændigheder ikke lige meget overskud al tid – Smadder flot billede !

  • Shabby Marianne

    Kæreste Helle…. en dag af gangen og husk at sætte dig selv i højsædet. Jeg har selv ikke haft tid til bloglandia mv. og har savnet det, men når tiden og kræfterne ikke er til det så må det være sådan.
    Jeg håber at sommeren snart slår igennem og at der opfindes en mirakel pille der kan tage din træthed…
    Dit billed er uovertruffen flot – indbegrebet af dansk sommer – det varmer helt ned i tæerne.
    Nu skal min datter jo også flytte til Århus – tror du så ikke at vores “tvillinger” burde mødes?
    Mange varme tanker fra ønskeøen

  • Helle K.

    Lene: Tak for din omtanke 🙂 Det var da godt at lægen fandt ud af hvad din søn fejlede 🙂 håber han er helt frisk igen. Det er værst for faderen – jeg synes det er helt fint, at hun er flyttet. Jeg nyder stadig at tage billeder – det har du helt ret i 🙂

    Anette: Tak – det håber jeg også, du kender det jo 🙂 Han vænner sig nok til det – om meget langt tid 🙂

    Catarina: Tak 🙂 Det er altså utroligt med de fædre 🙂

    Jette: Jeg har mange flere valmuer end den ene 🙂 men jeg synes, at det er et rigtigt sommerbillede 🙂

    Hanne: Tak – næh det har man jo ikke – det har bare varet så lang tid, at jeg frygter, at det aldrig bliver bedre 🙂

    Marianne: Du har ret, sådan må det være 🙂
    Den der mirakelpille, den venter jeg på, kan du tro 🙂
    Det skal de da 🙂 hun kan gå i Fakta 😉 nej spøg tilside, vi kan da foreslå det … har din datter fundet ud af, hvor hun skal bo? Min datter overvejer, at hun vil finde en lejlighede “helt inde i centrum” – så hun kan være hvor tingene sker. 🙂
    Tak søde Marianne 🙂