Jeg måtte køre til Støvring… med kamera og solbriller. I Støvring var tågen så tæt, at det føltes som jeg havde en hue trukket ned over øjnene, jeg turde slet ikke standse og tage et billede – slet ikke efter en lastbil var kørt ud foran mig, han kunne garanteret ikke se mig før i sidste øjeblik.

Tågen lå tæt imorges, men så snart solen kom frem og fik magt, måtte tågen give slip og vejen blev igen synlig.

Solen var meget skarp, når den nåede frem over træerne, solbriller var helt nødvendige.

Da jeg var vendt tilbage til Arden, var tågen afgrænset til de lave steder, jeg stillede mig “på toppen af byen”, derfra kunne jeg se mod Rold og nyde udsigten.

I yderkanten af byen er der udsigt til Rockwools skorsten, den er måske ikke køn, men et anderledes indslag i tågen.

Når solen skinner i øjnene, kan man enten vælge at se den som en modstander eller en medspiller, jeg valgte det sidste idag, så den fik lov til at deltage på mit billede taget lige udenfor Rold.