Fru Nielsens Hverdag header image 2

Frem og tilbage er lige langt.

Skrevet tirsdag d. 13. januar 2009 kl. 07:18 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

Jeg har et lærred som efterhånden er næsten ½ centimer tykt.
Farverne, mønstrene, ideerne er blevet påført med rund hånd.
Ligeså hurtigt er de blevet malet over.
Endelig var jeg igang med noget, som måske kunne ende som et maleri.
Jeg arbejde med det i et par dage, var ligefrem begyndt at overveje, hvordan det skulle afsluttes.

Igår fik jeg hentet mere hvid maling.
Hvid kan ikke undværes – den skal bruges altid.

Desværre var familiens medlemmer ikke begejstrede med mit nye billede.
Nu har jeg malet det over.
Nu starter jeg forfra.
Så gik der tid med det.

I en af bøgerne blev jeg anbefalet at surfe rundt på nettet,
at blive inspireret,
men hold op hvor kan al den inspiration være forvirrende.

Der er så mange gode ideer, men ingen af dem er mine.

Lige nu hænger mørket udenfor vinduet i selskab med nogle lave skyer.
Dagen er blevet ½ time længere, men alligevel er mørket stadig tæt
som en mur.

Ungerne rumstrerer på badeværelset.
Den første har været i bad,
nummer to er på vej.

Jeg forsøger at bevare fokus på dem,
i det mindste indtil de er cyklet i skole.
Farverne og tankerne om lærredet fyldet let mit hovede,
jeg er god til at lade mig fange og føre væk fra hverdagen.

Stop nu det er lige her det sker.

God dag til dig 🙂

0



8 kommentarer ↓

  • Maj-Britt

    Ja, husk endelig nuet. Og husk dem der er vigtige i dit liv.
    Det var netop ved at gå udenfor, jeg mente du kunne blive inspireret til at male. Måske mærker man bedre sig selv når man går derude?
    Også god dag til dig.

  • Lisbeth

    Halløjsa.
    Ved du hvad du skal…du skal bruge nogen af dine fede fotografier som udgangspunkt..gøre det mere abstrakt, men bruge farverne. Og så holder vi fernisering for dig i Kina om 8 mdr hvor du har “produceret” lidt ikke? 😉
    Ps, misundelse er grim, men at dit blog indlæg om dit nye billede gav 36!!!! kommentarer..det gør mig en anelse grøn af misundelse(ps GRØN skal netop være grundfarven i dit næste maleri)

  • Marianne

    Hvor er det dejligt at følge din process i arbejdet med maleriet 🙂

  • Catarina

    Billederne kommer til dig, bare vendt. Jeg glæder mig tilat se dit næste billede. Og husk så på, at ting tager den tid ting tar’ 🙂

  • Elizabeth H.

    Jeg er sikker på, at du lige finde “det”, og udlever det på lærredet, når du er klar 🙂

  • anita thomhave simonsen

    Hej helle !

    ja sådan kan det også være at male….man kan gå fra den rene selvforglemmelses lykke og eufori til irritation, surhed og frustration over at det ikke vil tage form og lykkes…..men så skal man måske bare lade maleriet stå noget tid og måske starte på et andet…eller have gang i flere på en gang….jeg kan også have lange perioder, hvor jeg ikke kan få det til at være godt….men man skal aldrig se det og den proces, man har været igennem som spildt, for uanset om man ikke kan fornemme det fordi man er irriteret eller frustreret så er det netop her man lærer en hel masse…man prøver noget af, og man finder ud af at det ikke lykkes….og det er faktisk en væsentlig erfaring…det er med til at give én en grundlæggende/basal erfaring af det at male…..og det er aldrig spildt…nogle gange der ligger mange erfaringer fra billeder, der ikke blev til noget, netop til grund for ét eller flere, der så lige brænder igennem og lykkes…jeg havde en gang en lærer i maleri som sagde at man skal være glad hvis hver 10. bliver godt…og noget om det er der…men det skal måske forståes som et eksempel til forklaring af princippet…for i perioder kan man måske lige spytte 20 gode ting ud….så klø bare på Helle……og tænk at du er så priviligeret at du ikke skal leve af det…så er trangen og inspirationen der slet ikke…så skal man da bare lave noget andet….at lave noget andet, kan også være at lade op til at male…..for mig går der også perioder, hvor jeg undersøger ting og sager….på nettet, i bøger og går på udstillinger…og alt det er med til at inspirere mig….
    og så skal man lære at være ligeglad ( så godt man nu kan) med hvad andre synes om ens billede…for ofte opstår den modsatte effekt i det lange løb….at kan man selv lide det og har investeret noget energi det…så udstråler billedet noget af den energi….og så skal man også huske at det at kunne lide billeder er smag og behag og lige så modepræget og individuelt som alt andet….så man kan ligeså godt lave det man selv kan lide….

  • Ella

    Stil det væk, med bagsiden ud og tag hul på et nyt. Nogle billeder vil bare ikke males.
    Et tip er: mal en bund, find noget der i du gerne vil beholde, en lækker farve, et motiv, der kan bygges videre på – og slet det, der ikke er værd at gemme, men ikke med hvid maling alene – slet med en blanding af hvid og en af de farver du har i det bestående, svagt tonet ud, med tynde, tynde lag – så du får trukket bunden med op – forstår du hvad jeg mener? Ellers smid en mail 🙂

  • Helle K.

    MB: Jeg forsøger, at huske det hele, men det kan være svært – nogle gange vil jeg helst bare tænke på det som jeg har lyst til 🙂

    Lisbeth: Ha-ha nu bliver jeg da fyldt med maleblokeringer 😉 Grøn – du skal da ikke være misundelig på mig. Hvis du gerne vil have flere kommentarer, så skal du surfe rundt og smide kommentarer her og der – og deltage i gode samtaler, så kommer det… men jeg kan garantere dig, at der er mange læsere – mange kommenterer bare ikke. Grøn er faktisk en del af et maleri, jeg maler lidt på – men jeg ved ikke, om den grønne farve bliver der eller bliver malet over – det er svært at sige 🙂

    Marianne: Selv tak 🙂

    Catarina. Jeg er bare ikke særlig tålmodig, når jeg vil, så skal det være NU 🙂

    Elizabeth: Jeg er slet ikke sikker på noget som helst 😉

    Anita: Tak for dit lange og gode indlæg. Jeg har læst det flere gange. Du kan tro, at jeg er glad for, at jeg ikke skal leve af mine malerier – jeg ville lynhurtigt blive meget tynd eller måske dø af sult. Jeg er lige ved at fortryde, at jeg malede mit billede over i forgårs. Jeg har surfte og kigget her og der – for at finde ideer og inspiration.

    Ella: Tak for tippet… det er sådan nogle tip, som hjæper mig videre. Jeg tror, at jeg forstår – ellers hører du lige fra mig 🙂

    PS – Lisbeth: Jeg vil prøve at kigge på mine billeder – og bruge din ide. 🙂