Fru Nielsens Hverdag header image 2

Så kan de lære det …

Skrevet onsdag d. 14. januar 2009 kl. 07:26 og gemt i: [akrylmaleri, fru Nielsens Hverdag]

Jeg håber, at jeg når at få indlægget smidt på – inden forbindelsen ryger – igen!

For et stykke tid siden fandt vi ud af, at netforbindelsen ikke kan klare, at der bliver tilsluttet fremmede computere, så det stoppede vi med … et stykke tid.
I forgårs var en kammerat med mellemste hjemme, han havde sin bærbare med og de tog stikket ud af mellemstes pc og satte det i kammeratens, og det var altså nok til, at forbindelsen igen har været totalt ustabil siden.
På proceslinjen er et ikon, hvor der står, at den trådløse forbindelse er i top, men jeg kan ikke få forbindelse og hvis jeg kommer på, så ryger jeg af igen – denne gang gælder det også for drengene og ikke kun for mig, så kan de lære det 🙂 :mrgreen:
Det plejer at gå over af sig selv – efter et stykke tid.

M.h.t. maleriet så er jeg af den overbevisning, at første forsøg var rent held 😉
Jeg kan ikke male – det bliver aldrig til mere o.s.v.
Jeg ved også godt, at jeg er nødt til at blive ved, når nu lysten er der – og det er den.

Jeg kunne godt bruge et kursus – en dag.

Man skal nok også have overskud, så der ikke er alt for mange andre tanker som hele tiden tager over, men det er så en helt anden historie.

Tågen hænger tungt over Himmerland idag – godt jeg ikke er nødt til at køre ud i mørket.

God dag til dig 🙂

0



11 kommentarer ↓

  • Helle

    Godmorgen til dig, Fru Nielsen. Det er pissetræls med en ustabil netforbindelse ! Så er det sagt ! Selvfølgelig skal du fortsætte med at male. For du er jo GOD. Kan du også ha en dejlig (tåget) onsdag. Nu vil jeg finde løbeskoene og hundesnoren frem, for NU SKAL DET VÆRE !

  • Anette

    Øv hvor træls med ustabil internetforbindelse. Jeg synes også du skal klø på med at male – når du har lyst og energi til det. God dag til dig.

  • Elizabeth H.

    Øv!

    Jeg håber, at du snart får lyst til at male igen :knus:

  • Helle K.

    Helle: Jeg tør næsten ikke sige det, men den virker stabil igen 🙂 Jeg nøjedes med hundesnoren 😉

    Anette: Ja det er irriterende. 🙂 Jeg kan næsten ikke lade være – og jeg ville ønske, at jeg havde et andet sted end stuen 🙂

    Elizabeth: Jeg tror, at det virker igen. 🙂 Lysten er utæmmelig 😉

  • Tina - omme i London

    Gud, hvor irriterende. Jeg har nul taalmodighed med maskineri der slaar knuder. Det skal bare virke, det skidt!

  • Helle K.

    Tina: Jeg er også ved at gå helt i spåner – jeg har lyst til at flå lortet i stykker og smide det ud af vinduet. 🙂

  • Gitte

    Jeg har ellers hørt at man kan hvad man vil – er det ikke rigtig. Du skal bare øve dig. DU skal ikke give op så let 😉

  • Jonna

    Det skal nok komme og syntes det første var så flot. Vejret er træls når det er tåge vi skal ha høj himmel så hjælper det på humøret. Har lige gået tur og nu er det flot stjerne klart men koldt.

  • Helle K.

    Gitte: Jeg giver da ikke op 😉 jeg klør på, kan du tro 🙂

    Jonna: Jeg håber det, nu har jeg sænket ambitionsniveauet og leger med farverne, så kommer det – tror og håber jeg 🙂
    Jeg har været ude at gå hver morgen med Emma – vejret er ok – men blæsevejr kan jeg ikke så godt forliges med, så har jeg mere ondt end ellers.

  • Marianne

    Vi har en trådløs kabelforbindelse og her kan vi koble alle til….. Og det med maleriet…. ting tager tid – jeg ved du er god til motiver og det hele skal nok komme Helle. Ha en god kommende uge 🙂

  • Helle K.

    Marianne: Tak – jeg håber, at det kommer 🙂