Imorges skulle ældste møde sent, så hun var stadig hjemme, da jeg tog ned til min sagsbehandler i Mariagerfjord Kommune, derfor skrev jeg en seddel til hende, “jeg er i Hobro hos min sagsbehandler”. Da jeg lavede aftensmad trippede hun rundt omkring mig, som om der var et eller andet, som hun ikke vidste, hvordan hun skulle få sagt. Til sidst sagde hun: “Mor en sagsbehandler, er det ikke sådan en, man snakker med, når man vil skilles?” Tænk, at den store pige havde frygtet det hele dagen, næste gang må jeg udpensle mine gerninger lidt mere.
0
Liselotte - 22. oktober 2007 - kl. 18:40
Hvor var det dog synd, at hun skulle have de bekymringer. Godt I fik rettet den misforståelse 🙂
Helle - 22. oktober 2007 - kl. 19:14
Jeg var også ked af, at jeg ikke havde tænkt lidt mere, inden jeg skrev beskeden. 🙁
Helle Koed - 22. oktober 2007 - kl. 20:38
En rigtig trist misforståelse kan man vel kalde det?! – mon hun ikke ved hvad en sagsbehandler er nu! 😉 Men det var synes hun skulle finde ud af det på den måde!
fortsat god aften… 😉
Helle - 22. oktober 2007 - kl. 21:15
Jeg mener, at jeg tidligere har talt med hende om, at jeg nogle gange besøger en socialrådgiver, men måske har jeg aldrig brugt ordet sagsbehandler….men nu ved hun det;-)
Tak Helle og i lige måde.