Fru Nielsens Hverdag header image 2

Når virkeligheden banker på.

Skrevet tirsdag d. 23. oktober 2007 kl. 07:35 og gemt i: [helbred, minder, navlepilleri, smerter]

Siden juli måned har jeg haft held med, at få alle de ubehagelige følelser holdt i ave, skubbet grundigt ned under overfladen, gemt væk fra bevidstheden. Igår hos sagsbehandleren havde vi ikke følelserne, men alle oplevelserne oppe at vende, det fik åbenbart alle følelserne med, så de lå frit tilgængelige, klar til at tage over. Iaftes da jeg var gået i seng og havde slukket lyset, kom de alle væltende ind over mig. Sorgen, frygten, angsten. Jeg er efterhånden blevet god til, at få dem vendt og puttet tilbage i mørket, men i nat var det svært, de var ligesom kommet så langt frem, at der næsten ikke var en vej tilbage – jeg tør ikke selv se dem i øjnene, ikke uden støtte og vejledning. Jeg ved godt, at man i længden ikke kan leve med at undertrykke og fortrænge, at jeg er nødt til at tage fat i disse følelser en af gangen, se dem i grundigt i øjnene og få dem placeret der, hvor de kan være uden at gøre for ondt. Derfor ser jeg frem til det copingforløb, jeg skal igang med den 21. november, jeg håber, nej jeg ved, at vi skal have fat i dem der…

0

···



Skriv en kommentar ↓