Ældste var kommet til at tale om ord med sine veninder. De hørte ordet karnøfle, (jeg så, at ordet er med r, det vidste jeg ikke), og kun ældste kendte ordet. Hun kunne huske det fra “Fuglekrigen i Kanøfleskoven“. Da jeg var barn, var ordet helt almindelig i brug, og det findes stadig i min hjernes ordbog, selvom det ikke er det mest brugte ord.
Et andet ord jeg kom til at tænke på, er ordet “flane”, det ord brugte min mor altid, hvis jeg havde det for sjovt :-), men det kunne jeg aldrig selv komme i tanke om at bruge idag.
Kender du ord, som vi har brugt i den daglige tale, men som er helt eller delvist forsvundet?
Nøøøj, det er lang tid siden, jeg har tænkt på den film. Min store pige var vild med den, og det første ord, der lige dukkede op i min hjerne, da jeg læste titlen her på din side, var “Pip-skid” – hun sad simpelthen bare og ventede på det ord i filmen, så kluk lo hun og sad og gentog det hele resten af filmen ud 😉 Tak for turen “down memory-lane” 🙂
Jeg havde også helt glemt den, vi så den også rigtig tit engang. Det er skægt som man nogle gange bare lige skal have et enkelt ord, så kører minderne frem.
Det er sjovt med gamle ord og vendinger. Jeg tænker tit på proper, det er vist ikke brugt meget mere. Men det var godt at være en proper person.
Du har ret, proper er også et godt, gammelt ord som er væk idag.
Jeg nævner lige – “med fynd og klem”, kissejav, herrejemini
Rimkogeren og jeg taler jævnligt om ord, som er ved at forsvinde, og om at mange af dem i starten havde en anden betydning. Men skørt nok, lige nu kan jeg sørme ikke huske et eneste 😀
Sådan har jeg det også nogle gange, du siger bare til, når du kommer i tanke om nogle, der er garanteret mange, når lige hjernen får dem fundet frem fra gemmerne 🙂
Bare for at være en rigtig pernittengryn, så siger Politikens Nudansk Ordbog: “*karnøfle vb.: ikke autoriseret stavemåde for kanøfle” 😉
Men under alle omstændigheder er det godt at prøve at holde lidt fast i de gamle ord og vendinger. Jeg bliver så glad, når jeg hører eller læser gamle udtryk. Min yngste (17) synes, både husbonden og jeg taler gammeldags, og hun tror næsten ikke på mig, når jeg siger, at noget kan være en “lise” (“en psykisk og fysisk lettelse”). Og “flane” havde jeg næsten glemt.
En gang imellem bruger jeg ordet “kolportere” i betydningen sælge eller transportere – og så er det mest for at bringe lidt skæv humor ind i sætningen.
Tak 🙂
Åh jo der er ting, som er en lise – det ord siger bare det hele. Kolportere er også et godt ord, det vil jeg forsøge at huske, hvis man ikke kan få ret, så kan man aflede med et godt ord 😉
Jeg bruger altid ordet “kolportere”, når jeg udsættes for bibelglade mennesker, der ringer på min dørklokke. Når de går igang afbryder jeg dem midtvejs, og siger “nej tak, jeg er ikke interesseret i kolporteren af religion foran min hoveddør”. Jeg er som 34-årig en forholdsvis ung bruger af ordet, som jeg fik et ‘kærligt’ forhold til efter at have læst August Strindbergs roman Hemsöboerna. Kolportere – tjaaa det lyder godt.