Fru Nielsens Hverdag header image 2

Radbrækket søndag med sol og muffins.

Skrevet søndag d. 28. september 2008 kl. 13:17 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

Så fik jeg næsten det hele med i overskriften 😉

Det blev en lang lørdag her i huset.
Inden der var støvsuget i alle krogene, var klokken blevet “nu-er-der-mørkt”.
Vi sad, stod og gik rundt og nød vores lyse stue.
Selvom væggene og lofterne hele tiden har været hvide, så er det ligesom de hvide vinduer og den hvide dør trækker endnu mere lys ind.
Det er skønt, jeg elsker lys.
Selvom jeg ikke var flittig med andet end mit kamera igår, så sad jeg stort set ikke ned hele dagen. Det betyder så, at min gamle krop er radbrækket og værkende – som en gammel kælling, hvad jeg jo overhovedet ikke er 😉


Jeg fik jo som altid taget mange, rigtig mange, måske for mange billeder igår. Jeg orker ikke rigtigt at skulle igang med at kigge på dem, så det springer jeg nok over idag… jeg skulle også vaske de nye vinduer, men det springer jeg nok også over idag.
Håndværkeren er rejst på kongres, så jeg kan slappe af og gøre lige hvad jeg har lyst til.
Yngste og jeg har lige haft lyst til muffins, han bagte dem – han havde nemlig bagt muffins i skolen igår – og det gjorde han rigtig godt. De er lyse og uden fyld, kun med smag af vanille – han kan ikke lide chokolade den underlige dreng 😉 og heller ikke cacao. Hele frugter ville heller ikke være et hit, så vi nøjes med dem som de er.
Jeg har selv gang i nogle boller, så der er noget at fylde ind, mens jeg sidder i sofaen med mit strikketøj – det er det jeg har forestillet mig at søndagen skal bruges til.

Nyd dagen, vejret og hinanden. 😀

0

··



9 kommentarer ↓

  • Catarina

    Sikke travli I har haft. Jeg kan levende forestille mig alt det lys. Da vi flyttede ind i huset her, der var vinderne sorte indvendig og børkeblå udvendig. efter vi fik dem malet hvide er her også blevet meget lysere.

    Hjemmebag…. hvornår har du kaffen klar – det lyder nemlig for lækkert til at jeg kan lade det gå min næse forbi.

    Kan I have en god søndag. 🙂

  • Helle K.

    Catarina: Det er helt vildt som det lysner med hvide vinduer 🙂 De gamle vinduer var mahogni, så de var også meget mørke.

    Kaffen er klar NU 🙂

    Tak i lige måde 🙂

  • Jonna

    Det er et stor arbejde men må være rart når det er over, lyder som en rar søndag.

  • Anette

    Det er skønt med lys. Hårdt arbejde at skifte vinduer men hvor må det være skønt når det er overstået. Er du kommet godt i gang med din FLS?

  • Lene

    Jeg har kørt rundt i Himmerland i dag, jeg skulle have vidst at du havde muffins på bordet 😉

  • marianne

    På flere blogs har jeg læst om denne rengøring af hjemmet – jeg må vist også igang – så jeg kan belønne mig selv med boller og varm kakao 🙂

  • Helle K.

    Jonna: Når det engang bliver færdigt, så er jeg sikker på, at det bliver godt 🙂 Det var ihvertfald afslapning 🙂

    Anette: Jeg er kommet igang med FLS – ca. 10 centimeter. Det irriterer mig, at jeg ikke bare kan strikke løs, uden at få ondt i hænderne, men sådan skal det nok være, så må det vare lidt længere 🙂

    Lene: Ja da 😀

    Marianne: Man kan sige, at her var det meget tiltrængt efter vinduesudtagning 🙂 Jeg fik også boller, men ingen caco 😉

  • Tina Poulsen

    Uh hvor jeg elsker høstfarverne 🙂 Flot foto!
    Min datter gider heller ikke chokolade 😉 Så hun hader fx påske, hvor hun altid får påskeharer i chokolade!! (Hvilket så kommer moderen til gode 😉 )

  • Helle K.

    Tina: Det gør jeg også 🙂 tak 🙂
    Sådan har min mindste det også til påske – så han får noget andet 🙂 Hvis han alligevel får, så er det også moderen det kommer til gode 😉