Noget jeg skal vænne mig til på den nye adresse, er den øredøvende stilhed.
Her hvor vi bor nu, er der lyde altid. Her kører mange biler hver dag, om natten bliver der leveret varer til eks. Fakta og Spar. Lastbiler kører til Posthuset. Fodgængere – i weekenden er der nattevandere på vej hjem fra byen – eller de er kommet med toget.
Igår sad vi i den nye stue og lyttede til stilheden. Der var så stille, at det næsten gjorde ondt i ørerne. Jeg skal nok lige vænne mig til det, jeg er glad for liv omkring mig.



åh, det synes jeg var det sværeste i starten, da jeg var flyttet til Rold. Den “larmende” stilhed. Jeg har altid været vant til, at bo steder, hvor der var støj af den ene eller anden art.
Men nu nyder jeg stilhedern, og har svært ved at sove steder, hvor der larmer.
Åhhh stilheden er så lækkert…. Men hvis man er vant til og trives med lyde, ja så kan overgangen blive hård
Det har jeg jo lige prøvet på ferien – der var godt nok også stille. men jeg endte jo med at nyde det og slappede faktisk mere af 🙂
I starten vil stilheden virke urovækkende. Sådan havde jeg det, da vi i sin tid flyttede til øen. Jeg var forbavset over, hvor stille verden kunne være, og den holdt mig vågen om natten. Men man vænner sig meget hurtigt til det, og nu nyder jeg det til fulde. NU kan jeg heller ikke sove i en by med lyde.
Joan: Vi havde besøg af håndværkerens søster fra Helsingør – hun bor ude på landet, så hun kunne ikke sove her p.g.a. larmen – jeg hører den jo ikke.
Hvor lang tid går der, før jeg har vænnet mig til stilheden? 🙂
Bambi: Jeg elsker lyde – men vænner mig nok til stilheden, det er jeg jo nødt til. 🙂
Marianne: På en ferie er det ok, men at skulle leve med det 🙂 Så må jeg larme lidt selv. 😉
Johanne: Så må jeg også kunne lære det 🙂 Det kan være, at jeg ender med at sove meget bedre, det ville jo være et plus 🙂
Hehe det kan tage lang tid. Men når først du har vænnet dig til det, så vil du nyde det rigtig meget.
Joan: Det håber jeg 😉
Du kommer til at nyde det når du sidder i haven og kan hører fuglene synge. Vi bor også et sted hvor der næsten ikke kommer nogen biler og det er meget befriende.