Fru Nielsens Hverdag header image 2

Fru Nielsens taxa.

Skrevet tirsdag d. 8. april 2008 kl. 08:19 og gemt i: [dit og dat]

Jeg overvejer skilt til bilen, logo og momsregistrering…

Jeg startede med at køre håndværkeren til motorvejen ved Haverslev, han skulle til møde i Middelfart og havde kørelejlighed derfra.

Dernæst kørte jeg yngste i skole, han skulle have sit skateboard med, men kunne ikke have det på cyklen.

Endelig kørte jeg ældste i skole, hun har halsbetændelse, men skal til terminsprøve i samfundsfag idag, så hun var ikke lun på bussen, hun ville også kun have 5 min. til at stille computeren op, så hun mente, det var mere sikkert at blive kørt. Vi ankom til Støvring Gym. samtidig med bussen, fordi hun er så ufattelig langsom, så jeg var lidt sur og en anelse tvær.

Mellemste skal møde kl. 10 og gearene på hans cykel er i stykker, så han vil nok også køres.

Over middag starter det hele forfra – og så skal vi lige huske tandlægen idag.

0



13 kommentarer ↓

  • Helle

    Uha det lyder bekendt. Sådan var min verden før dec.06. Men da vi flyttede til “byen”, hjalp det gevaldigt. Dermed ikke sagt, de ikke prøver, men jeg er stædig….., næsten hver gang. Men kan du have nogle gode køreture i eftermiddag.

  • Helle K.

    Helle: Tak – det skal jeg nok 🙂

  • kagekonen

    jeg har hørt, at det er godt at holde sig igang… 😉

  • Bambi72

    Du kommer da ikke til at kede dig i dag…. Det er så det positive i det 😀

  • Helle K.

    Kagekone: Det er da det det er 😉 Så jeg glæder mig over, at jeg får lov 🙂

    BambI: Jeg keder mig aldrig 😉 men irriteres lidt over, at jeg ikke får tid til det sjove, som jeg havde planlagt. 🙂

  • Gitte

    Vi har også leget taxi, da vi boede i Rold, men det er blevet meget bedre.
    Så nu kører vi kun hvis det er meget vigtigt.

  • Shabby-Marianne

    Den der tjans har jeg også været på og hvem køre når du har brug det?

  • Helle K.

    Gitte: Har du boet i Rold???? Må jeg høre lidt om det – det har jeg jo også 🙂 Jeg synes altid, at det er vigtigt 😉

    Marianne: Håndværkeren er faktisk flink til at køre mig, men han er ikke så ofte hjemme, når jeg lige har brug for det. 🙂

  • Billedmager

    Tænk der er nogen som har brug for dig! Lige om lidt skal ud til min far og hjælpe ham og bagefter skal jeg hente min den yngste. Måske kunne man lave mødrenes Taxa? 🙂

  • Helle K.

    Billedmager: En slags forening 🙂 det er dejligt, at der er nogle som behøver en, men nogle gange så er det næsten på en gang. 🙂

  • Gitte

    Jo, vi boede lige ved siden af metax, i det hus der er gråt nu lige overfor slagteren.
    Du ved godt hvem jeg er, for du hilser altid når vi mødes.

  • Helle K.

    Gitte: Undskyld – jo jeg ved da så udmærket hvem du er – jeg er et fjols er jeg… 🙂 Det var en af grundene til at vi ville væk fra Rold, at ungerne skulle køres til alting 🙂

  • Billedmager

    Du mener at man skal køre meget rundt på engang med de andre? Det hænder også herovre!