Ældste og jeg har lige været nede i huset, så hun kunne se sit værelse. Vi skulle også snakke lidt om, hvad der skal laves på hendes værelse.
Fantasere og glæde os.
På et tidspunkt kom en dame ind i huset, hun havde også en nøgle – åbenbart familie eller måske en gammel nabo til ægteparret. Hun kaldte konsekvent mig ved fornavn og jeg ved også, at jeg skal vide, hvem hun er, men jeg kan altså ikke få hende placeret. Min farmor og farfar boede lige overfor ægteparret, indtil mine farforældre døde for 20 år siden, så det kunne godt være naboskab, som var bindeleddet.
Det er en del af det, at være indfødt her i byen og nærmeste omegn. Mine bedsteforældre både mor- og farforældre boede her og var født her, så alle de lidt ældre mennesker ved hvem jeg er, eller i det mindste hvem mine bedsteforældre og forældre er/var. Vi har selv boet her og fået børn her – så vi er en del af den del af byen, som alle ved hvem er (og jeg burde så tilsvarende vide, hvem alle de andre er, men jeg har ikke helt styr på det).
Jeg er ikke sikker på, at den der indfødthed fortsætter i fremtiden, ikke hvis andre i min generation har ligeså lidt styr på familiebåndene, som jeg har.
0
Ufff kender alt for godt, den med ikke lige at kunne huske, hvem den anden person er…. Træls
Åh, ja der er så absolut både fordele og ulemper ved en lille by hvor alle kender alle. For det meste vejer fordelene tungest, men jeg kan da huske et par episoder fra min opvækst hvor jeg ville ønske, at ingen kendte mig:)
Jeg håber du kan få “placeret” damen;)
Det er da meget godt for naboerne, at de har styr på hvem der flytter ind, ha ha….. Har i overvejet at skifte cylinderlås – jeg mener med alle de nøgler der er i omløb….
Bambi: Ja og jeg er sikker på, at hun mener, at vi da har helt styr på bekendtskabet 🙂
Oline: Jeg har altid følt lidt klaustrofobi – jeg synes, at familie godt må være noget som bor i en anden by – men jeg bor sådan mere eller mindre “sammen med” min familie. Jeg har stadig en lyst til at flytte lidt væk. Jeg har lidt svært ved, at hele familien ved alt muligt om mig, så snart det er sket – nogle gange lidt før 🙂 Jeg skal nok få hende placeret. 🙂
Mariann: 😉 Vi har overvejet at skifte døren – så kommer det helt af sig selv 🙂
Det er lidt sjovt med “de gamle”, som kender en, og hvor man selv er på “herrens mark”. Jeg møder tit ældre mennesker, som siger ; Jamen er du ikke X(min mor)’s datter. Hvor du dog ligner hende. Tak skæbne, det er sq da det sidste jeg gerne vil, altså ligne min mor. Men samtidig siger jeg også tit til min mor ; hvor du dog ligner mormor mere og mere. Så jeg er jo ikke et hammerslag bedre selv.
Det er da lidt “spooky”, at der sådan er andre som bare lukker sig ind i Jeres hus. Måske også lidt frækt…. Det skulle være det første, jeg foretog mig, altså skifte låsen….
😛 Det er så irriterende når man møder nogen der kender én men som man ikke lige kan huske hvem er 😛 For et par måneder siden mødte jeg en sygeplejerske der havde passet min mormor hvor jeg kom jævnligt og jeg kunne slet ikke genkende hende men jeg kunne jo godt høre at den var go nok eftersom hun kunne både min mormors navn og mit fornavn 😛
😛 Det er ikke nemt at være kendt Helle 😛
Helle: Jeg får ofte at vide, at jeg ligmer min mor – det har jeg fået at vide hele livet – og jeg hader det 🙂 Min datter får også at vide, at hun ligner mig, det er hun heller ikke altid vild med. 🙂 Jo men vi har jo ikke rigtigt overtaget endnu – de skal jo først pakke i næste weekend, men derefter vil jeg også betakke mig for “uventede gæster” – der vanker ikke Gevalia 🙂
Anette: Vi kendte har mange problemer 🙂 Det er så irriterende, når man bare ved at man kender, men resten er væk. 🙂
Måske lige småt nok 🙂
Håber at I fik sat gang i lidt drømme for ældstes værelse 😉
Perle: 🙂 vi fik gang i mange drømme, som vist kan lade sig gøre, så alle er tilfredse 🙂
Aah, jeg kender det saa godt. Jeg har ikke boet paa Fur i over 20 aar, men fordi befolkningstallet er saa smaat kender alle alle, og alle kender mig, jeg kan bare ikke liiiige komme i tanker om hvem der er hvem. Alle ansigterne og navnene er bekendte, men ehmmm… at faa dem haeftet sammen i en fornuftig blanding er mig naesten umuligt!
Tina: Det kan man så forstå, at du har svært ved det, når du ikke bor det – ikke? 🙂 Men jeg har jo selv boet her hele mit liv – så det må være fordi jeg ikke interesserer mig for det, at det smutter. 🙂
Den der fornemmelse kender jeg til fulde, da jeg bor næsten under samme betingelser med arbejdsplads i lokalsamfundet,folk tiltaler mig ved navn, og øh.. hvem har ikke styr på modparten, en svag klokke ringer langt langt væk, sikkert fordi jeg ikke går så meget op i de ældre generationer, som jeg ikke kender personligt, men flygtigt.
Puk: Det kan jeg godt forstå, at alle føler at de kender dig – det job du har gør jo, at mange kommer i kontakt, på den ene eller anden måde. 🙂
Har i glimt den samme tanke, også når jeg kommer kørende, folk hilser, de kender graver – medhjælper, men modsat er ofte et problem med stor kontaktflade i løbet af året. Flere halvsjove episoder kan faktisk godt diske op med på tidspunkt ovre hos mig selv, da jeg samtidig er lidt en klovn til at huske navne 🙂