Undskyld, der gik lige en uge igen – livet kom bag på mig.
Januar er en pissehård måned – for ikke at tale om februar – der er koldt og blæsende det meste af tiden, og det kan min krop slet ikke lide.
Nå, men jeg ville egentlig bare fortælle, hvor jeg gør af alle mine billeder.
Som et par stykker skrev, så sletter I ikke, men lægger bare billederne i en mappe.
Det er vist også sådan lidt smart-i-en-fart, hvis jeg påstår, at jeg sletter mange billeder 😉 hvis man tænker på, at jeg har næsten 100.000 billeder liggende på Flickr
Når jeg har taget billederne, bliver de (jeg plejer), lagt på computeren ret hurtigt.
Jeg redigerer alle billeder, eller har dem fremme og kigge, inden de får en ramme og et stempel med mit navn – bare fordi.
De bliver omdøbt, alle får et navn som består af “hvad det er + dag + måned + år” – mapperne er delt ind efter år. Hvert år har jeg en mappe fx Helle 2017 – Lasse 2017 – og tilsvarende for hvert af børnene – Lasses familie 2017 – Helles familie 2017 – diverse 2017 + nogle flere. Mapperne er delt ind på samme måde på Flickr – harddiske og dvd’er.
Hvis jeg har mange billeder fra et arrangement bliver mappen døbt fx “Lasses fødselsdag 2017” og placeret i mappen Lasse.
Nogle få bliver slettet.
De bliver kopieret til de forskellige mapper og undermapper på Flickr.
De blilver kopieret til to forskellige eksterne harddiske.
De bliver kopieret til en dvd.
Så bliver de slettet fra computeren.
Som I nok kan forstå, har det bedst med faste systemer – også for mine billeder.
Jeg har forresten et godt råd … mange siger, at man aldrig ser sine billeder, efter de er blevet digitale, men sådan er det ikke her, af og til – fx når vi har fødselsdag eller bare gæster – men også en lørdag morgen – eller når jeg er alene – sætter jeg den eksterne harddisk til en computer og sætter den til fjernsynet, så vælger jeg pauseskærm/billeder og så ser vi billeder valgt tilfældigt fra harddisken, det er en rigtig god måde, vi kommer til at se billeder, vi ikke har set i mange år og så snakker vi om dengang billedet blev taget.
Når jeg viser billeder for gæster, så sætter jeg pauseskærmen til at vise billeder fra bestemt mapper – hvis det er Lasses familie, ser vi billeder fra mappen “Lasses familie” og det samme med min familie. Det er ikke hver gang, vi har gæster, men hvis vi sådan hver især kan gå til og fra, så det ikke bliver for meget.
En dejlig måde at få talt om de digitale billeder.
Indrømmer her er det at hente fotoalbumet, men at have et system som dit er jo en hjælp til at vise dem på TV/pc.
Tror jeg vil tage det til mig, tak for tippet.
Karin: Meget 🙂 Hvis man henter et album, så har man jo allerede besluttet, hvilke billeder man vil se – på min måde kan et billede fra børnene var små skifte til et billede taget i går.
Jeg er dybt imponeret, virkelig, og det kommer aldrig til at ske her. Jeg ville ikke ane, hvor jeg skulle begynde.
Lene: Det er helt naturligt for mig – jeg har altid været sådan 🙂 Men det er ikke så uoverskueligt, jeg har gjort det altid – lige fra jeg tog mit første digitale billede.