Fru Nielsens Hverdag header image 2

Enhver tænker sit …

Skrevet onsdag d. 30. april 2014 kl. 08:35 og gemt i: [drivhusdrømme, håndværkeren]

Håndværkeren har ønsket sig et drivhus i årevis.
Faktisk har han ønsket sig det, siden vi flyttede fra hans gamle drivhus i 1999, men der har været så meget med børn, arbejde osv så det er aldrig blevet til noget.
Jeg besluttede, at tiden var inde.
Jeg søgte og fandt et billigt drivhus på “Gul og gratis”.
Vi hentede det i Risskov i fredags.
Siden har han stort set kun opholdt sig i drivhuset, når han er hjemme.
Han stiller det ikke bare op og går i gang. Nej det bliver skilt ad i alle dele, som bliver vasket og efterset.
Nu er det ved at være samlet igen og glasset sat i. Det ligner et nyt drivhus.
Så var det, at jeg tænkte, at jeg da også skulle sætte mit (farverige) præg på det drivhus. drivhus_290414
Han elsker mig, så jeg får lov til stort set alt – også at hænge kulørte lamper op i hans drivhus 🙂 men måske er han glad for, at tanker er toldfri?

0

··



9 kommentarer ↓