I lørdags var det sidste jeg foretog mig – mens temperaturen steg – at montere min strikketrøje.
Om den er go’? Næh ikke specielt.
Jeg skal lære at bruge en opskrift, skal jeg.
Jeg har slet ikke forstand eller tålmodighed til at prøve mig frem og finde den gode løsning.
Hvorfor skal jeg klaphatte mig frem, når en klog kone har lavet arbejdet på forhånd?
En ting er dog lykkedes.
Nemlig at lave en stor og løs halsudskæring.
Jeg hader stramme ting i halsen – jeg ejer ikke en trøje med krave og vil ikke eje en om jeg så blev betalt for det – jeg kan stadig huske, at jeg som barn havde en grøn trøje med krave og som jeg dog hadede den. Virkelig hadede.
Denne trøje skulle være en anelse løsere og lidt læn
gere – nu bliver den sådan en hverdagsting, som ikke rigtigt tåler dagens lys eller en strikkers kritiske øjne.
Dette er så endnu en påmindelse til mig selv om, at jeg ikke skal købe dyrt garn – jeg ødelægger det som regel.
Jeg venter lige med den opskrift, jeg har fundet. Jeg har nemlig planer om at købe det originale garn – og det er altså ikke helt billigt – men hold op nogle fede farver.
0



Du er modig, Helle, jeg turde aldrig kaste mig ud i at prøve mig frem. Håber du finder det lækre garn på tilbud 🙂
..og under den trøje ville en hvid skjortebluse passe perfekt.. 🙂
Det er nu ellers dejligt med sådan en hjemmetrøje..;-D
Jeg synes, den ser fin ud. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan pasformen er, men den er man nu heller ikke nødvendigvis sikret, hvis man følger en opskrift. Selv strikker jeg næsten altid uden opskrift, men i øjeblik er jeg i gang med en alpehue, det er andet forsøg, og den ville jeg altså ikke selv have kunnet finde på. Første forsøg blev perfekt, men huen er blevet væk! Jeg er lidt mere loren ved, om andet forsøg bliver godt, for jeg synes ikke rigtig strikkefastheden passer, selv ikke med den bedste vilje.
Hvad blev der forresten af din “La Strada”?
Jeg er så dårlig til at strikke uden opskrift – det er sejt du kan det – jeg synes den ser fin ud og en trøje til hverdagsbrug er da også skøn 🙂 God weekend.
Jeg er vild med din “Grå trøje” – Den falder lige ind i min smag. Det med halsen forstår jeg, har det præcis som du.
Vil så gerne tilbage til strikkepindene, ved ikke om det kan lade sig gøre. Må prøve det en dag jeg finder rundpinde og garnet. Det skal nemlig være lidt lig din den “Grå trøje”. Vil så bare lige finde opskriften.
Har ikke haft strikkepinde i hænderne i godt 20 år (seneskedehinde betændelse udviklet til kroniske tennisalbuer i begge (ØV)).
Den ser ellers fin ud, en rigtig hyggetrøje, som andre også har nævnt. Den kan bruges til rigtig mange ting.
Hvis den ellers passer dig 🙂
Lene: Der kan jo ikke ske ret meget ved at prøve – kun at det går galt 😉 og jeg håber på et godt tilbud.
Inge: Det er nemlig sådan det er 😉
Rejen: Ja det er 🙂
Henny: Held og lykke med huen 🙂 La Strada er død – jeg strikkede et godt stykke, men så løb jeg sur i det og smed den til side, siden har jeg brugt garnet til små projekter … måske skal jeg prøve igen – med noget billigere garn.
Anette: Den sidder rigtig skidt, så den er ikke rigtig god til hverdagsbrug heller.
Karin: Tak – den er altså ikke helt god, når den kommer på. Jo halsen er ok, men kroppen er øv. Jeg håber, at det lykkes dig at komme igang med at strikke, det er så hyggeligt 🙂
Conny: Det er det sidste, der er problemet, det gør den ikke rigtigt 🙂
Den ser da ellers fin ud … Bedre held næste gang ;0)
Har du prøvet med garn fra Weller … det er ikke så dyrt ;0)
Merete: Det ydre snyder 😉 jeg har købt garn hos Weller, det er på pindene 🙂